113 / 310
110
paa det øverste Loft in collegio V a lkendo rph iano , m ed
Deler adskilt, hvo rud i U rterne, sem ina, rad ices, og
ande t Haven vedkomm ende kund e væ re ud i F o rv a
ring«. I 1685 bø jede K onsisto rium sig for P a tro n e n s
K rav om ny Bevilling p aa Kollegiet for P ede r Kylling,
m ed den Begrundelse, at h an »in Botanicis h a v e r la
det se sto r F lid saa og de rud i kan gøre baade Ha
ven ud i Boderne saavelsom Universitetets Have god
T jene ste58)«, og i 1691 udnæ vn tes han til A lum ne for
tred je Gang efter Hans Valkendorfs F o rd rin g , »udi
Henseende, at h an skal gøre excursiones bo tán icas
om Somm eren m ed stud io sis59)« ; til saad ann e Bota-
n iseringsudflug ter er det muligvis der hen tydes i et
G ravrim over Kylling:
H un [»D ann ers F lora«] ej m ere v en ter sig
H erbatum at sk al k om m e
en so rt ly n d et K lerk e-F lok ,
naar V interen er om m e;
th i b o rte er B o rrich iu s,
K y llin g iu s er Muld,
d erfo r la r hu n sin G ræ srod
o p lø se ud i S m u ld 60).
Nogen opdragende Indflydelse paa A lum n e rn e sy
nes Kyllings V irksom hed at have haft; i det m indste
va r ved han s Død 1696 straks en and en A lumne, An
ton Muus, rede til at fortsæ tte han s Værk, fo ruden
at h a n assisterede ved Anlæget af den ny bo tan iske
Have ved Universitetet. U nder h an s Auspicier paabe-
gyndtes et Nyanlæg af Kollegiehaven å la Versailles
m ed stive Buksbom hække som Hegn om de otte