118 / 310
115
b ryde ind i Auditoriet m idt u n d e r denfie, »at Døren
for Aud ito rium altid lukkes, førend Lovsang Aften og
Morgen begyndes, og staa r luk t, ind til den af Inspec-
to re igen selv op lukkes efter Lovsang«. Den næste
P a rag ra f tilsigter at ho lde A lum nerne til at søge Guds
tjenesten, idet den fastsæ tter, »at Gadedøren for Col-
legio lukkes, im ellem det h a r ringet anden Gang til
P ræ d iken og ringer samm en, baade om F redagen og
Søndagen, saa og paa and re hellige Dage, og staa r
luk t, ind til T jenesten er ude i T rin itatis Kirke«. Der
im od : »Ingen af A lumnis Stipendii m aa søge en ten
de K rohuse, som ere strax ved Collegium eller og
and re , u n d e r hvad P ræ tex t det ske kan , m en skal
tage Vare paa deres Bog og ikke drive T iden uny t
tig bo rt paa saadanne Steder«. — Derefter følger
nogle Bestemmelser angaaende D isputereøvelserne,
gaaende ud paa, at enhve r A lumne strax efter at have
overstaaet sin D isputats eller O ration h a r at aflevere sit
M anusk rip t (eventuelt tryk te Eksemplar) til Inspek to r,
og at alle A lum nerne skal overvæ re Disputereøvel
serne og i m odsat Fald erlægge Mulkt, hvis Størrelse
fastsættes af E foren. — A lumnernes utaalmodige Hi
gen efter at nyde Havens Goder h a r frem kald t den
Bestemmelse, at H avedøren skal laases i F rug ttiden ,
»at F rug ten kan modnes«, og først igen aabnes med
Inspek to rs Tilladelse.
Hvad enten det nu skyldes denne Lovgivervirksom
hed fra Professorernes Side eller stø rre Adstadighed
hos den Tids A lumner, nok er det, at Livet paa Kol
legiet i T iden fra 1664—1728 gør Ind tryk af Regel
mæssighed og Ro sammenlignet nled den evige Uro
og Oprørskhed , der ka rak te rise re r det i T iden før
8
*