159
træ d e r fordelagtigt; i og for sig lod de meget tilbage
at ønske. A fløbsforholdene fra Have og Gaard ud til
Gaden v a r stadig ikke tilfredsstillende; deres N iveau
va r fremdeles ikke hø jt nok til at skaffe dem af m ed
deres overflødige Vandrigdom , og selve den R ende
u n d e r Hovedbygningen, som skulde besørge Afløbet,
tilstoppedes idelig; en stadig tilbagevendende Udgift
om V interen er til Opbrækn ing af Is i Gaarden .
U nde r disse F o rho ld m aa tte Bygningerne nødvend ig
vis vedblivende være meget fugtige; a lle re d e '1747—48
klages der over, for flere Værelsers V edkomm ende ,
at Vandet ligefrem flød ned ad Væggene7). P lagen
søgtes m ildnet ved at hvidte Væggene og først de r
efter overstryge dem m ed Vandfarve, som tid ligere
va r bleven anvend t alene. Og m id t i al d enne Rig
dom paa Væde havde A lum ne rne ofte Møje m ed at
skaffe sig Vand, idet P um pen i G aarden, som det
frem gaar af Regnskaberne, havde en ulykkelig T il
bøjelighed til at »slippe Vandet« og i denne R etn ing
viste sig uforbederlig trods idelige R epa ra tione r. —
Der foretages efter Ombygningen hyppigt Is tan d
sættelser af begge Bygningerne og af H av em u ren ;
m en selve deres Regelmæssighed tyde r p aa et bed re
fils}m med dem og stø rre Omhu for deres Vedlige
holdelse. Særlig store R ep a ra tion e r fand t Sted 1758—
59, 1777—78, da Konsistorium ydede et B idrag a f
236 R d lr. til Bestridelse af Udgifterne, og 1787—888).
I 1793 94 ind rettedes efter A lum nernes Begæring en
Lejlighed til en Opvarterske i Kollegiets Kvistetage9).
I 1767 v a r Bygningerne bleven fo rsik ret i B rand
kassen for 5000 R d lr .10).
Paa Kollegiets
Have
virkede B randen 1728 selv
følgelig ødelæggende. Dertil kom sn a rt efter hele