167 / 310
164
Tillæg, allerhelst da h an ikke alene længe h av e r agtet
det billigt, i saa og anden Maade at bevidne sin Tak-
nernlighed for det, h an selv i sin Ungdom havde
nyd t, m en og sæ rdeles ønskede, at det omm eld te
m aa tte igen komm e og stedse blive i den Skik, som
Fund a tsen foreskriver«.
Den betydningsfulde Følge af Holm s — suav iter in
modo, fo rtiter in re — ud talte K ritik i Anledning af
F rem vækstens vedvarende Standsning, blev
Conclusum
Consistorii a f 10. September 1760ls).
Heri ind rømm e s
det, at »det ikke ju s t h idtil stedse va r sket, at Legati
Y a lkendo rph ian i K apitaler vare saaledes forøgede,
som F und a tsen vil have det; m en tilfældige Aarsager,
som og fo rnødne Bygninger og R eparationer, havde
haft til Følge, at F rem væksten temmelig længe havde
cesseret, paa det S tipendium A lum no rum kunde væ re
deres S tud ium til des stø rre Befordring«. »Saa be
fandtes dog, at det v a r rettest efter Funda tsen s alvo r
lige Ano rdn ing og for F rem tid en allertjenligst, at
2000 Rdlr.s Rente stedse, i hvad Slags Tilfælde der
end m aatte indfalde, anvend tes alene til F rem vækst
paa den i Fund a tsen ano rdnede Maade. Og skal det
derfo r herefter stedse paa det nøjeste iagttages, og af
den næste 11. Jun ii 1761 faldende Rente 100 Rd lr. in
Specie væ re til F remvækst, ligesaa 11. Jun ii 1762, og
saa fremdeles, og K ap italerne hve rt 10. Aar forøges
m ed 1000 Rdlr. in Specie, saa længe 5 pro cento
Rente faas. Dersom og F o ran d rin g i Renten in d
falder, at ikke 5 p ro cento erho ldes, saa skal dog de
Ren ter, som af 2000 Rdlr. in specie bekomm es, an
vendes til F rem væk st alene, endogsaa om en ten , det
Gud naadelig forbyde! Ildsvaade skulde gøre Collegio
Skade, m ind re eller stø rre, eller af Kapitalerne noget