168
Skatter og ved Fo rhø jelse af de gamle. Lygte- og
Sp rø jteskatten var ved P eriodens Begyndelse 2 Rdlr.
aarlig, R enovationsskatten ligesaa; 1743—58 er de til
samm en 5 Daler, stiger siden stadig og næ rm e r sig i
de sidste Aar til 20 Rdlr. Dertil kom fra 1762 af
G rundska t (47a Rdlr. aarlig), i 1765 Ekstraska t, 1774
K vartp rocen tskat (som lagdes paa Almisser), 1778 B ro
lægningsskat (2 Rdlr. 4 Mk. 8 Sk. aarlig). Fo ru d en
disse faste Skatter paalagdes und e rtid en ek strao rd i
næ re, som i 1763—64, da Kollegiet betalte 8 Rdlr. til
»Pon tonerere, Artilleri- og Officersknægte, sam t Ar
tilleriheste og de no rske T roppers Sengeklæders Rens
n ing«20); i 1769—70 erlagdes Saltskat. En ny fast Ud
gift fik Kollegiet ogsaa, da dets Bygninger i 1767 assu
reredes m od B rand for 5000 Rdlr., hvo ra f der skulde
betales et Ind skud af 50 Rdlr. og siden 14 Daler
aarlig.
Reformen af 1760 havde ikke b e rø rt Manglerne ved
Fo rvaltn ingen af
Bibliothekets
Kapital. H o rrebow havde
1731 paa A lum nernes Begæring indkøb t 30 Rind theo-
logiske, filologiske og and re D ispu tatser for en Sum
af 12 R d lr .; men i Resten af sin Efortid anskaffede
han ikke een Bog, og fra 1743 af an fø re r h an slet
ikke m ere nogen særlig B ib lio thekskap ital p aa Regn
skaberne. De til B ibliothekets Forøgelse bestem te
R en ter slaas altsaa samm en m ed de øvrige og an
vendes til Kollegiets alm indelige Udgifter. Fø rst efter
54 Aars Fo rløb hæ nd e r det, at en E fo r igen foretager
en Nyanskaffelse til Biblioteket, idet A b raham Kali i
1785 købte Tellers B ibelværk for 29 Rdlr. og i 1788
bekostede 88 Rdlr. paa en tysk Oversættelse i 32
Bind af Guthrie ogG ray ’s »A lm indeligVerdenshistorie«.
I 1789 udv irk e r han , at B ib lio theket igen faar sin sæ r