191 / 310
188
sind, havde h an s Omgangsfæller fra den T id meget
at fortælle, f. Eks. om hans Samm enstød m ed Væg
terne, af hvilke h an engang blev anho ld t og hen sa t
paa »Riddersalen«, hvo r de plejede at in te rn e re Pøhel
af den laveste og u reneste Art, eller
0 111
han s L a rm en
paa Gaden ved Nattetide, hvo r han k und e drage sin
Kaarde og slaa i B rostenene, saa Gnisterne stod ham
om Hovedet, alt im edens h an ra ab te : »N
11
g rasse re r
Poeten Eward«. — Da Ewalds A lum netid va r ud løbe t
(1767), forlod h a n Valkendorfs Kollegium og derm ed
det Sted, hv o r h an baade havde lagt G runden til sit
udødelige D igterry og til sit Livs T rængsler, hvo r h a n
havde fø rt et lystigt Ungdomsliv, m en hvo r h a n ogsaa
— efter Tabet af Arense — v a r bleven »uenig m ed
alt det, som m an ka lde r timelig Lykke«. — E fte r
Ewalds Død modellerede Professor Stanley den Buste
af Digteren, som opstilledes paa Valkendorfs Kolle
gium 1782 og endnu opbevares paa Kollegiet hos I n
spektor.
F
r e d e r i k
L
u d v ig
B
a n g
,
A lumne 1765—68, født 1747,
S tuden t 1761, m ed icinsk K and idat 1767, Reserve-
m edicus ved F rede rik s Hospital 1774, Overlæge ved
dets m ed icinske Afdeling 1775, P ro fesso r i Medicin
ved Universitetet 1782, død 1820, indlagde sig megen
Fo rtjeneste baade af den p rak tiske Lægevidenskab og
af det m edicinske Universitetsstud ium , ind fø rte saa-
ledes klin isk Undervisning, og udfoldede betydelig
Fo rfatte rv irk som hed
0 111
m ed icinske Em ne r. Af An
skuelse va r h an stæ rk t pietistisk. Da Valkendorfs
Kollegium b ræ nd te 1795, refunderede h an det, hvad
h an i sin Tid havde oppebaaret i D istribu ts som
A lumne.
F
r e d e r i k
G
o t t l i e b
S
p o r o n
,
B rode r
til
ovennævn te