27
forsynede N ikolaj Kirke og H eiligaandsk irken med
T aarne, og var saa ivrig for disse A rbejders Gennem
førelse, at han selv tid t gik op paa Muren til Mur
m estrene og »underviste d em «22). Samtidig med Stat
ho lderposten , som h an beklædte ind til 1584 og paany
fra 1595 til sin Død, overtog V a lkendo rf T ilsynet med
Holmens og K ronens Søfolk; desuden modtog h an
stadig Tid efter anden nye Fo rlen inger, saa at han
e fte rhaanden havde haft Len i alle Dele af den dan
ske Krones Lande und tagen Jy lland. Efter F red e rik Ils
Død 1588 fik V alkendo rf Sæde i Fo rm ynderregeringen ,
inden for hv ilken h an utviv lsom t va r den betydeligste
Kraft. H an skabte sig im id lertid mange Modstandere
og indvikledes i forskellige Processer. Særlig Betyd
ning fik den, de r drejede sig om Valkendorfs F o rho ld
til F riby tte ren Mogens Hejnesen, mod hvem h an an
klagedes for at have øvet for hu rtig Retspleje, idet
han havde ladet ham hen rette uden at give Lejlighed
til, at den over ham fældede Dødsdom kunde ind
ankes for en Herredag. Sagens Udfald gav den hen
rettede Sørøver fuld Oprejsning; Valkendo rf maatte
gaa paa Forlig og betale han s Enke en betydelig E r
statning. E fter denne opsigtsvækkende Affære ud-
traad te Valkendo rf af Regeringsraadet, i hvilket han
dog senere gentagne Gange v ikarierede, n aa r noget af
dets M edlemmer fik Forfald. I 1594 va r han som
Regeringskomm issær paa Gulland og Bo rnho lm i An
ledn ing af Indbyggernes Klager over uretfæ rdig Be
hand ling fra de kongelige Fogeders Side. To Aar
efter, da Christian IV selv overtog Regeringen, ud
nævntes V alkendo rf til Rigshofmester og sad inde
med dette Em bede tillige med S tatho lderposten ind
til sin Død den 17. J a n u a r 1601.