28
Det er let at se, at C h ristophe r Valkendorf, hvis Liv
v a r een rastløs V irken i Statens T jeneste, ikke kan
have haft megen Tid til læ rde S tudier. Den danske
H isto riker Slange siger da ogsaa ren t ud i sit Væ rk
0 111
Christian IVs H istorie, at V a lkendo rf aldrig havde
studeret eller væ ret oplæ rt i boglige K u n ste r23), og
siden han s T id h a r m ange gentaget den samm e P a a
stand . H e rim od hæ vde s24), og sikkert m ed Piette, at
V alkendo rf nok alligevel h a r fundet S tunde r at dy rke
V idenskaben ; h an levede jo paa en Tid, da danske
Adelsmænd lagde megen Vægt paa Kundskab og D an
nelse; det er da paa F o rh a a n d lidet sandsynligt, at
h an , som v a r og ansaas for at væ re en af Landets
ypperste Adelsmænd, som gennem et lang t Liv i
Statens T jeneste havde n aae t til at beklæde tiere af
Bigets vigtigste Em beder, at h a n skulde have væ ret
en u læ rd og de rm ed efter h ine T iders Opfattelse en
ud ann e t Mand. Men Kendsgern ingerne gør denne
Antagelse endnu m ind re rimelig. Anders Sørensen
Vedel, der nøje kend te Valkendorf, om ta le r ham som
Ⱦdel ved Byrd, ved Mandighed og
Lærdom
og k a l
de r ham »Læ rdomm ens og de læ rdes
vellærde
Vel
ynder« ; Jon Jacobsen Venusinus, den læ rde P ræ st
ved H elligaandskirken , skrev latinske Vers til V alken
dorf, hvad h an vel næppe vilde have g jo rt, om denne
ikke forstod noget deraf, saa meget m ind re , som han
ogsaa gav sig af m ed at skrive danske Digte; den
Bogsamling, V alkendo rf skænkede sit Kollegium , og
som sikke rt h a r u dg jo rt en Del af han s eget Biblio-
thek , bestod ude lukkende af latinske Skrifter.
Men ikke m ind st tyder den store In teresse for V iden
skaben, som h an altid lagde for Dagen, paa at han
selv h a r h ø rt til dens Dyrkere. A llerede mange Aar