104 / 176
99
taillonschefen angaaende Ordre til Tilbagegang, og endelig
kom det hertil med Længsel ventede Signal.
Kompagniets Front over for Batteriet var mod
Syd eller Sydvest, og mit Tilbagetog skulde ske i
østlig Retning, hvorfor en Frontforandring tilbage
til højre skulde foretages. Men denne Bevægelse vilde
jeg ikke udføre under de Forhold, hvori jeg var bleven
sat af Brigadens Stabschef; derfor befalede jeg Delingerne
at trække sig tilbage delingsvis i Løb paa begge Sider
af det sluttede Kompagni, der stod paa min Tilbage
togslinie, og tage Fægtningsstilling længere tilbage.
Under denne Bevægelse blev der ikke skudt fra Mod
partiets Side.
Efterat samtlige Delinger havde udført den givne
Ordre, forlod jeg selv Stedet og var i Nærheden af
Kompagniet, da jeg hørte Hovslag bag ved mig; jeg
vendte mig da om og saa Modpartiets Fører, Oberst
N. N., komme i Galop hen imod mig, hvorfor jeg
standsede. Obersten var i vred Stemning og brugte
nu Udtryk, som jeg ikke ønsker at gengive paa Pa
piret. Til de første svarede jeg ikke, men da tilsidst
de Ord bleve udtalte: »Hvis De nu ikke trækker Dem
tilbage, lader jeg Dem arrestere!« gav jeg det Svar:
»Dertil har De, Hr. Oberst, hverken Magt eller Myn
dighed!« hvorefter jeg forlod ham og gik til min nær
meste foresatte, til hvem jeg afgav en foreløbig Melding
om den hele Begivenhed.
Dagen efter det passerede kom Brigadens Stabs
chef til mig i Lejrgaden og spurgte mig, hvilken B e
stemmelse jeg havde taget i denne Sag ; jeg svarede
ham, at jeg selvfølgelig gav skriftlig Indberetning til
mine foresatte, thi den hele Historie var af en saadan