105 / 176
100
Natur, at jeg ikke kunde forsvare at lade den gaa
upaatalt hen. Han bad mig derefter om at vente i 2
Dage med at indsende Meldingen, da han vilde gøre
et Forsøg paa at formaa Oberst N. N. til at gøre mig
en Undskyldning, hvilket jeg selvfølgelig lovede.
De 2 Dage vare imidlertid forløbne, uden at
Kaptajn N. N. paany henvendte sig til mig, og jeg
besluttede derfor at søge ham for at faa en endelig
Besked. I den Anledning afventede jeg hans Ankomst
i Messen Nr. 3, hvor jeg vidste, at han indtog sine
Maaltider. Da jeg saa Kaptajnen komme, traadte jeg
ham i Møde og fordrede nu en bestemt Udtalelse an-
gaaende det af ham selv paatagne Hverv, der endnu
var uden Resultat, og lod ham vide, at min Melding
vilde blive indsendt den følgende Dag, og at han vilde
komme til at spille en temmelig betydningsfuld Rolle
i denne.
For at kunne skrive min indberetning i til
børlig Ro bad jeg Bataillonschefen om Tilladelse
til at blive hjemme i Lejren. Heri var der intet paa
faldende, thi mit Kompagni havde samme Aar en Del
ny Udrustningsgenstande til Prøve, og skriftlige B e
tænkninger om disse skulde ogsaa udfærdiges.
Da Bataillonschefen efter sin Hjemkomst til Lejren
modtog Underretning om, at Meldingen vilde tilgaa
ham samme Dag, udtalte han sig herom til Brigade
chefen og denne ønskede derefter en Samtale med mig,
under hvilken han lod mig vide, at han var villig til
at gaa til Oberst N. N. for muligen at fremkalde
nogle undskyldende Ord fra denne. At jeg tog imod
dette Tilbud, er jo en Selvfølge, og jeg udtalte ved