111 / 176
106
dristig Rytter, det gik over Grøfter og Gærder i fri
Galop; men man kan trygt stole paa sin Hest, thi
den springer eller kryber over enhver Hindring, som
den møder, naar det er den muligt; men Rytteren
maa give den frie Tøjler og vogte sig for at bruge
Sporerne, thi gør man Brug af dem, bliver Hesten let
genstridig.
Efter at være kommen tilbage fra dette første
Ridt i Hs. Maj. Kejserens Suite var jeg ved
mit Toilette, da en Opvarter afleverede et Kort fra
Oberst og Regimentschef von Baumbach, som ved at
høre, at Tiden ikke var belejlig, lod sige, at han vilde
komme tilbage om V2 Time og afvente min Ankomst
i Hotellets Venteværelse.
Obersten kom hovedsagelig for at gøre en Und
skyldning for den ugæstfri og ukammeratlige Maade,
paa hvilken vi danske Officerer vare bievne modtagne
og behandlede her i Lejren; han beklagede dette
meget, og han talte i mange Kammeraters Navn. At
jeg talte i modsat Retning, forstod han saa godt, men
jeg kunde ikke rokke hans Mening, han saa klart og
med Beklagelse paa Forholdene.
Vi skiltes venskabeligt, og jeg skal her udtale, at
de østrigske Officerer, saavel ældre som yngre, ere
elskværdige Kammerater at leve sammen med.
Samme Aften vare vi atter indbudne til Souper
hos Hs. Maj. Kejseren, og da man ikke straks kunde
finde mig, fik den næstældste danske Officer anvist
Plads ved det kejserlige Bord, medens jeg kom andet
steds hen og i Selskab med en Del ældre Officerer,
iblandt hvilke en Feltmarchalløjtnant, som var bekendt
for den aabne Maade, paa hvilken han altid udtalte