113 / 176
108
fremmed, og vor Krigsministers Ordre angaaende den
første kunde ikke opfyldes.
Je g mindedes da, at jeg engang i Lejren ved
Hald blev beordret til Raadighed for en yngre fransk
Kaptajn med mit Kompagni, og at jeg efter Bataillons-
chefens Ordre i cirka i 1/* Time maatte gennemgaa
alle vore Øvelser og tilsidst manøvrere efter en af
Obersten given Supposition.
Erindrende hint mig tildelte Hverv over for en
yngre fremmed Officer besluttede jeg nu at gøre et
Forsøg paa at faa et østrigsk Kompagni til vor Raa
dighed for derved at lære dets Detaille-Uddannelse i
den spredte Orden at kende.
I den Anledning talte jeg med vor Uhlanrit-
mester og fremførte mit Ønske; men jeg mær
kede godt, at det var en vanskelig Opgave, jeg
havde stillet ham, og jeg maatte gentagne Gange
bringe den i hans Erindring, thi Tiden gik, og vort
Ophold i Lejren nærmede sig sin Afslutning. Men
endelig kom Meddelelsen om, at et Kompagni af et
Wiener-Regiment vilde blive stillet til vor Raadighed,
og i Meddelelsen vare Kompagnichefens Navn, Tiden
og Stedet angivne.
Da vi ankom i Nærheden af Øvelsespladsen, mar
cherede det østrigske Kompagni netop ind paa denne,
og Chefen, der var til Hest, gav Honnør ved at kom
mandere: »Schaut rechts!«
Efter Opmarchen gik jeg hen til Kaptajnen for at
hilse paa ham, og han spurgte mig da om, hvad jeg
ønskede at se; jeg vogtede mig vel for at give ham
et detailleret Svar og overlod ham Valget af Øvelserne,