BeissenherzErindringer

tajn N. N. ikke?« Je g maatte jo svare hertil, at jeg

ikke vidste det, og jeg modtog derpaa Ordre til at

give Kaptajnen »en alvorlig Røffel«, fordi han ikke

havde hilst Generalen, som tillige paalagde mig ikke

at bruge Ordet salutere, hvilket Generalen brugte

over for mig. Denne Ordre blev udtalt paa en heftig

og hensynsløs Maade, og de mange militære Tilskuere

maatte ubetinget tro, at detvar mig, der modtog en »alvorlig

Røffel« af Divisionsgeneralen. For derfor muligen at

betage dem denne Tro saa jeg glad og veltilfreds ud!

Derefter fik jeg Tilladelse til at træde af, kom atter

paa Ryggen af min Hest og førte Bataillonen, der

havde fortsat Marchen, ind i Lejren.

Om Eftermiddagen mødte jeg Kompagnichefen i

Lejrgaden og gav ham da den befalede »alvorlige

Røffel« i mild og hensynsfuld Form. Dermed troede

jeg, at Sagen skulde være sluttet; men da Kaptajnen

paastod, at han aldeles ikke havde forset sig, idet det

var Bataillonschefen, der alene hilste Generalen paa

Bataillonens Vegne, svarede jeg ham kort og gik.

Da jeg senere mødte til Spisetiden i Messen,

»Højmessen« kaldet paa Grund af dens Beliggenhed i

Nærheden af Divisionslejren, havde Generalen set mig

og kom straks ned. Je g stod i Samtale med flere

Kammerater og blev derfor kaldt hen til ham. Uden

at gengælde min Hilsen gjorde Generalen mig det

Spørgsmaal: »Har De saa sagt Kaptajn N. N. Besked ?«

Hertil svarede jeg: »Ja jeg har Hr. General.« Denne

udbrød straks derefter: »Hvis De ikke har gjort det,

har De ikke hævdet Deres Myndighed!«

I en bestemt og nu noget krænket Tone over

denne Divisionsgeneralens besynderlige Maade at tale