Previous Page  122 / 176 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 176 Next Page
Page Background

n y

Som Chef for 7. Regiment.

I Begyndelsen a f 1882

blev jeg anmodet om at

møde i Krigsministeriet, uden at jeg havde noget som

helst Kendskab om Grunden til den skete Anmodning.

Da jeg mødte næste Dag hos Direktøren, Oberst B.,

blev jeg gjort bekendt med, at Livgardens Liniebatail-

lon vilde blive ledig i Begyndelsen af 1885. Denne

Stilling blev nu tilbudt mig, og i den mellemliggende

Tid skulde jeg overtage et Regiment i en Provins­

garnison, enten i Odense eller i Fredericia. Jeg gav

ikke straks noget endeligt Svar paa dette Tilbud, men

udbad mig Betænkningstid i et Par Dage.

Fra min Ungdom har jeg altid haft stor Interesse

for Garden, men jeg har aldrig gjort noget som helst

Forsøg paa at blive ansat ved denne smukke Afdeling;

thi dels er nogen Formue næsten en Nødvendighed,

og dels er jeg Invalid fra 1850 med en stiv og

krum højre Arm, hvorved jeg hindres i at udføre Greb

med Sidevaabnet paa reglementeret Maade, for hvilke

Greb der jo under Gardens megen Vagttjeneste for de

subalterne Officerer er hyppig Anvendelse.

Je g overvejede Sagen nøje og kom til det Resul­

tat, at jeg burde modtage det ærefulde Tilbud, og

Krigsministeriet fik altsaa mit endelige Svar.

Ved oven for at berøre min invalide Svaghed, der

siden Marts 1851 har hindret mig i dels at hilse med

den højre Haand og dels i at udføre Grebene med

Sabelen paa befalet Maade, kommer jeg til at tænke

paa tvende Hændelser, der passerede over for et Par fore­

satte af meget forskellig Art, og som jeg i Forbindelse

med det nys omhandlede kunde ønske at omtale her.