124 / 176
119
Ved en Troppesamling 1862 eller 63 i det syd
lige Slesvig gik jeg en Dag med en Kammerat til et
Hotel, hvor en stor Del af Officererne spiste. Paa
Vejen derhen mødte vi General du Plat, ledsaget af
en Adjutant. Je g hilste som sædvanlig og bemærkede
nok, at Generalen saa vist paa mig. »Imorgen faar
jeg en Tilrettevisning,« siger jeg til min Kammerat;
»hvorfor det?« spørger han, hvortil jeg svarer: »Fordi
jeg har hilst med den venstre Haand.« Da 21. Ba
taillon næste Dag stillede paa Øvelsespladsen, blev
jeg kaldt hen til Bataillonschefen, der udtalte følgende
Ord: »De har nok mødt General du Plat igaar.« Je g
svarede: »Ja« og tilføjede: »og Hr. Obersten har
faaet Ordre til at give mig en Tilrettevisning, fordi
jeg har hilst med venstre Haand.« »Hvor ved De det
fra?« spørger Obersten derefter. »Det har jeg tænkt
mig; thi Generalen saa vred ud.«
Hertil be
mærkede Oberst N. : »Generalen vil om lidt per
sonlig komme hen til Dem.« Kort efter kom Gene
ralen med Stab, og i smukke Ord gjorde den ridder
lige foresatte mig en Undskyldning. — Les extrêmes
se touchent!
Den 4. April 1882 kom Kundgørelse for Hæren
om min Udnævnelse til Chef for 7. Regiment og
Kommandant i Fæstningen Fredericia. Da mit Op
hold i denne B y imidlertid kun vilde vare ca. 3AA a r,
var det saa naturligt, at jeg lod min Familie forblive
i Hovedstaden, hvorfor jeg lejede et Par Værelser i
den Ahlmannske Gaard paa Landsoldatpladsen og fik
min fulde Forplejning serveret i mit Kvarter.
Regimentets tre Bataillonschefer viste mig megen
Gæstfrihed i denne min Ensomhed, dog særligt Chefen