BeissenherzErindringer

for 10. Bataillon, Oberst F., der havde Kvarter r

samme Gaard, og hos hvem jeg tilbragte mange be

hagelige Timer. Det var den samme Officer, der som

Kadet i Afgangsklassen kom til at stikke sin Klinge

spids ind under mit højre Knæ. Vi levede nu paa

en venskabelig og kammeratlig Fod med hinanden,

og aldrig var der nogen som helst Uoverensstemmelse

imellem os. Han blev min Afløser, da jeg i Januar

1883 afgik til Livgarden.

Je g havde mine 2 Heste opstaldede i Nærheden,

red lange Ture med Adjutanten i den smukke Omegn

og opfriskede derved Minderne fra Slaget ved Frede

ricia den 6. Juli 1849, da jeg var ansat som Adjutant

i 2. Jægerkorps, og fra min Tjeneste som Forpostkom

mandør i 1864. Daglige Spasereture foretoges Vol

den rundt, og Tiden gik let for mig.

Kort efter, at jeg havde overtaget Kommandoen

over Regimentet, maatte jeg udføre et for mig mindre

behageligt Hverv, nemlig drage Omsorg for, at 7 Offi

cerer, der ved Stabskrigsretsdom vare idømte Straffe

af Fæstnings- og Vagtarrest, kom til at afsone disse.

Forseelserne bestode i Uordener, fremkaldte af et

Par yngre Løjtnanter ved en Skydning, som afholdtes

af Regimentets Underofficerer, tre af Officererne skulde

sendes til Kjøbenhavn og Kronborg, hvorimod de fire

andre skulde afsone deres Straf i Garnisonen.

Ifølge Tjenestereglementet er det

Jurisdiktions-

chefens Ret

at lade Officerer, der skulle afsone deres

Straf i en anden Garnison, ledsage til denne af en

hertil beordret Officer, naar

Jurisdiktionschefen skønner,

at der er Grunde, som tale for, at en saadan For

holdsregel træffes. Je g overvejede Sagen vel, førend