117 / 176
Som Kompagnichef havde jeg set den store B e
tydning af en streng Marchdisciplin, og jeg besluttede
derfor nu at overføre denne paa Bataillonen.
1
den
Anledning lod jeg en Befaling udgaa angaaende mine
Marchfordringer. En af Kompagnicheferne udtalte nogle
Dage derefter, at det jo maatte være umuligt at foretage
den lange March efter saa strenge P'ordringer; jeg svarede
dertil, at det var prøvet i flere Aar af mig selv som Kom
pagnichef, og at 17. Bataillon nu skulde marchere til
Lejren efter de saakaldte strenge Fordringer, der ude
lukkende vare skrevne paa Grundlag af de gældende
Reglementer. Viste det sig efter Bataillonens Ankomst
til Hald, at Fordringerne vare for strenge i Bataillon,
vilde jeg maaske foretage enkelte Lettelser, men ikke
nu; Marchfordringerne skulde prøves.
Da Bataillonen paa den sidste Marchdag havde
naaet Skoven, bag hvilken Lejren var beliggende,
gjordes et kort Holdt, og Adjutanten sendtes med
Melding til Divisionsgeneralen og Lejrkommandanten
om Tiden for Bataillonens Indmarch i Lejren. Ved
Defileringen forbi Divisionsgeneralen, der med Stab
stod tæt ved Karupvejen, red jeg cirka 100 Skridt
forbi, steg derefter af Hesten og meldte mig til
Generalen.
Paa det forreste Kompagni var der ingen Udsæt
telser at gøre; men da den næstforreste Kompagnichef,
den samme som havde gjort Bemærkninger om den strenge
Marchdisciplin, undlod at sænke sin Sabel for Gene
ralen, trak Uvejret op.
Da Forbimarchen var endt, rettede Generalen
følgende Spørgsmaal til mig: »Hvorfor saluterede Kap
I 12