114 / 176
109
dog udtalte jeg særligt Ønsket om at se hele Frem-
gangsmaaden ved Uddannelsen af den spredte Fægtning.
Til dette Ønske svarede den ældre Kaptajn imid
lertid:
»Ja, da miissen Sie mir entschuldigen, da bin ich
nicht bei.«
Je g skal undlade al Kritik af dette højst besyn
derlige Svar, thi Kaptajnen saa selv meget betagen ud,
efterat han havde givet det. Hvad han ellers viste,
var fortrinligt, særligt dog de sluttede Øvelser, der
udførtes med stor Præcision, Hurtighed og faa Kom
mandoord.
Geværgrebene vare gennemgaaende mindre gode,
thi de udførtes fra en uheldig Stilling med Geværremmen
over højre Skulder.
Til Slutning kommanderede
Kaptajnen: »Kniet nieder zum Gebet! Czako ab!« og
dermed vare vi færdige.
Man fortalte, at Mandska
bet til »Præsentationen« var udtaget af hele Regi
mentet.
Tiden for vort Ophold i Bruck var nu afsluttet,
og vi meldte os til Afrejse hos de forskellige Myndig
heder.
Ved Opgørelsen med Værten i Hotellet var
dennes Regning saa utilladelig opskruet, at den yngste
Officer af Missionen maatte gaa til Kommandantskabet
for at føre Besværing over Værtens Optrækkeri. Kom
mandantskabet foreholdt Værten dette, og Regningens
store Beløb blev nedsat.
Je g opløste nuMissionen, thi de to andre af dens
Medlemmer vilde til »Salzkammergut«, medens jeg
ønskede at besøge Wien og efter nogle Dages Forløb
over Berlin rejse til Kjøbenhavn.
Dagen efter min Ankomst til Wien blev jeg ind-