112 / 176
107
sin Mening.
Den unge franske Militærattaché sad
ved samme Bord, og Feltmarchalløjtnanten, der var
en af mine Naboer, udtalte højt følgende Ord til
Franskmanden: »Und Sie, junger Mann, sollen uns
beurtheilen, Rapport tiber uns geben, 24 Jahre alt,
ha, ha, ha, ha!«
Hertil svarede Attachéen: »Bitte
Excellenz, 28 Jahre!«
»Macht nichts zur Sache!«
bemærkede Østrigeren.
Var der end Grund for denne til at udtale sig
saa stærkt overfor Attachéen, der sagdes at være en
af den franske Præsident Thiers Yndlinge, var Stedet
dog mindre heldigt valgt, og de ældre østrigske Offi
cerer saa misbilligende hen til deres Kammerat.
Den tredje og sidste Dag for Kejserens Ophold i
Lejren fulgte vi atter Øvelserne i Hs. Majestæts Suite
og vare om Eftermiddagen indbudne til det kejserlige
Taffel, hvor jeg anvistes Plads vis-à-vis Majestæten,
der hen imod Taflets Slutning sendte en Lakaj over
til mig med en Taske en miniature, fyldt med Bon
bons, hvilken jeg skulde overbringe min Hustru. Efter
Taflet havde jeg den Æ re at tale med Hans Maje
stæt, der berørte mit tyske Navns Oprindelse, og jeg
fortalte da Majestæten, at min Bedstefader var født i
Nedre-Østrig, hvorfra han var kommen til Hamborg
som østrigsk Embedsmand. Her blev min Fader født
og senere optagen som Kadet i Kjøbenhavn.
Naar vi fulgte Øvelserne, bleve vi altid holdte i
større Afstand fra Tropperne af den os attacherede
Uhlanritmester Czerlin, og selvfølgelig efter den
kommanderende Generals Ordre.
Derved blev den
spredte Fægtning og Øvelser i mindre Afdelinger os