ved denne Afdeling. Ved min Indtræden rejste Oberst
K. sig op, bukkede og udtalte følgende Ord:
»Ja, jeg lykønsker Dem, men det hele er, oprigtig
talt, en storartet Skandale!«
Je g saa med Alvor paa ham ved at høre disse
uforskammede Ord og svarede straks efter:
»Jeg takker ikke for en Lykønskning, der udtales
i saadanne Ord, men jeg fordrer et bestemt Svar paa
følgende Spørgsmaal:
Har Ordet Skandale i fjerneste Henseende Hen
tydning til mig personlig?«
Paa dette Spørgsmaal svarede Obersten:
»Ikke Spor af Hentydning til Dem, tvert imod; men
det er »Princippet«, som jeg er imod.«
Hertil svarede jeg slutteligen:
»Saa henviser jeg Dem til Krigsministeren, der
har gennemført Loven angaaende »Princippet« i Rigs
dagen.«
Da Obersten straks efter mit Slutningssvar gik
bort, sagde Oberst L.: »Det var saagu godt Højstærede,
at De paa Stedet fordrede et bestemt Svar af ham, og
at han kunde klare sig med — »Princippet«; thi ellers
havde en Duel paa Pistoler jo været uundgaaelig, og
en Kugle — holder han ikke af!«
Den 15. Juni 1876 skulde jeg for første Gang føre
en Bataillon til Lejren ved Hald; jeg glædede mig
dels til det større Kommando og delsved nu at være
til Hest efter fire Gange at have marcheret med Kom
pagni til disse Lejrsamlinger. 17. Bataillons March skulde
gaa til Kalundborg, hvorfra Afdelingen skulde overføres
til Aarhus og fortsætte Marchen til Viborg.
111