Disse navne er velkendte indenfor dansk kunsthåndværk, og
om de fleste kan det siges, at den kombinerede faglige og æste
tiske uddannelse dels på værksted, dels på skole, har været be
tydningsfuld for deres udvikling.
Der er ikke tvivl om, at skolen langt fra har givet, hvad den
kan bringes frem til. Endnu er mange forhold på forberedelses
stadiet, og værkstedsforholdene f. eks. for primitive. Først sid
ste år har Reklametegnerskolen fået anlagt et reproduktions
atelier. Textilskolen har nylig indledet en ny undervisningsform,
som bl. a. skulle bringe eleverne i nærmere forbindelse med in
dustrien. Møbelskolen vil i år påbegynde anlægget af et model
værksted, hvor konstruktioner og former kan udeksperimente
res. Guldsmedehøjskolens tendens går også i retning af bedre
værksteds- og eksperimentmuligheder. Og Keramikskolen, som
har bragt mange unge navne frem, må dels knyttes nøjere til
erhvervet, dels se frem til meget omfattende udvidelser, således
at der kan arbejdes ikke alene med pottemageri, men med fagets
samtlige teknikker: fajance, stentøj, og porcelain. Sidste år er
forsøgsvis oprettet en klasse for keramisk maleteknik.
Og vi skulle have et glasværksted, - det fag trænger hårdt
til skoling herhjemme.
Uddannelsen må være så god, at den sikrer elevernes økono
miske eksistens, men tillige sådan, at skolen virker som erhver
vets faglige og kunstneriske »laboratorium« i den udstrækning,
dette er muligt og naturligt.
*
I Stockholm arbejder man for tiden med opbygning af en
meget stor, ny kunsthåndværkerskole. Her vil man samle alle
de kunstindustrielle fag under eet tag, således at værksteder,
samlinger, tegnesale m. m. nyttiggøres for alle arter af elever,
og disse får lejlighed til at lære hinandens arbejde at kende, -
at inspirere hinanden. Glas, bogkunst, sølv- og guldsmedekunst,
2 7