53 / 208
Soppebassin og Rulleskøjtebane i Nørrebroparken. Nørre-
broparken ligger i et tæt befolket Bykvarter og har derfor
et meget stort Besøg af Børn. Parken rummer en stor, velforsynet Legeredskabsplads for større Børn, en Sandlegeplads for Smaabøm, Plads til Boldspil samt et Bassin,
der benyttes til Sopning og Sejlads om Sommeren og til
Rulleskøjteløb om Vinteren. Desuden findes i Parken store,
frit tilgængelige Græsarealer til Leg og Hvile.
ning i Sol og fri Luft, og Parkerne maa derfor være
spredt ud over alle Bydele for at muliggøre let
og bekvem Adgang til disse Goder, der absolut
er nødvendige for, at et sundt og naturligt Byliv
kan leves.
Til Belysning af, i hvilket Om fang det hidtil har
været muligt at forsyne Byen med Parker, skal der
i det efterfølgende i Korthed gøres Rede for den
Udvikling, der allerede er sket paa dette Omraade,
og peges paa Nødvendigheden af, at Udviklingen
stadig holdes i Gang.
Københavns offentlige, kommunale Parkers H i
storie gaar ikke langt tilbage i Tiden. Da Byen var
lille og laa skærmet bag de grønne Fæstningsvolde,
var Bygningerne forholdsvis lave, og der var ikke
Brug for Parkarealer paa samme Maade, som en
senere T id har krævet det. Dengang var det Privat-
haveme ved de store Ejendomme, Kirkegaardene
ved Byens Kirker og Fæstningsterrænet, der tjente
som Parkarealer og gav Byen det grønne Islæt, der
forenede den med en vis Hygge. Paa Grund af
Byens stigende Indbyggerantal og Mangelen paa
Byggegrunde kom det efterhaanden til en kraftig Be
byggelse i de Havearealer, der laa ved de større Ejen
domme i selve Byen. Bebyggelsen blev efterhaanden
saa tæt, at Forholdene udviklede sig i meget uheldig
Sandlegeplads i Enghaven.
Den eneste store Park paa det tæt bebyggede Vesterbro er
Enghaven. Den er derfor en af de Parker i Byen, der har
det største daglige Besøg.
Parken rummer 3 Legepladser: 1 Redskabslegeplads, 1
Boldspilplads og 1 Rulleskøjtebane.
Desuden findes 2 Blomsternaver, een for Roser og een for
Stauder, med mange Bænkepladser.
Retning for hele Bysamfundet, idet den tæ tte Be
byggelse gjorde Boligerne mørke og uhygiejniske.
Først da Fæstningsvoldene i M idten af forrige Aar-
hundrede faldt — efter i lange T ider at have virket
hæmmende paa en sund Byudvikling — blev der
Mulighed for en større Udvikling af Byomraadet,
en Udvikling, der var betinget af Industrialiserin
gens Indtog og den danske Handels selvstændige
Udvikling. Byen tog da til at udvikle sig i alle R et
ninger. Problemet om offentlige, kommunale Anlæg
og Parker kom i Forgrunden, efterhaanden som
Bebyggelsen uden for den gamle Bydel lagde Beslag
paa de store, frie Arealer ud til Forstæderne. Selv
om Parkproblemet var opstaaet og erkendt, gik det
dog kun trægt med at faa det løst, og først ved
Anlæg af Ørstedsparken og Østre Anlæg i i8 7o ’eme
blev Udviklingen sat i Gang.
De store Indlemmelser af Brønshøj, Valby og
Sundbyerne i 1901— 02 begunstigede i høj G rad
Byens sunde Udvikling, og ved Indlemmelserne
muliggjordes egentlig først en rimelig Udvikling af
Parker og Anlæg. Men indtil 1911 var m an dog
ikke naaet længere end til at fremskaffe ialt 56 ha
Parkareal svarende til 1,2 m2 pr. Indbygger. Ved
Anlæg af Fælledparken i 1912 skete en mærkbar
Udvidelse, og Byens Parkareal naaede op til 3,3 m2
42