10 / 63
»For den elektriske B elysn ings Anvendelse var der mange
Omstændigheder, der vil træde hindrende i Vejen.
Den komplicerede Lampe, hvis Pasning fordrer Omhu
og Tid, den begrænsede Brændetid, Vanskeligheden ved
L y sets Regulering og An tændelse efter indtraadt Slukning,
det store Antal Maskiner, saavel Kraft- som Lysmaskiner,
som bliver nødvendige, naar et større Antal Lamper
sku lle betjenes uafhængigt af hinanden, alt dette var for
Tiden væ sen tlige Hindringer for en udstrakt A nvendelse
af det elektriske Lys. Man behøvede derfor næppe at
frygte nogen stærk Konkurrence af det elektriske Lys,
hvorim od man maatte være beredt paa at m iste en D el
af de større Forbrugere, som har større Lokaler eller et
større Terræn at belyse. Im idlertid maatte der i større
Lokaler haves Gasbelysning i Reserve, fordi det elektriske
Lys er udsat for at slukkes.«
Saaledes vurderede man med fuldkomm en B erettigelse U d
sigterne for E lektriciteten i 1879, da K jøbenhavns By- og
Hustelegraf, af hvilket Selskab Kemp & Lauritzen tre Aar
sen ere opstod, begyndte sin V irksomhed.
D et var, som man kan tænke sig, yderst prim itive Forhold,
man dengang maatte arbejde under. Først og fremm est: Hvem
havde man til at udføre disse Anlæg?
I Modsæ tning til nu, hvor der i København findes ca. 1000
veluddannede Elektrikere, fandtes paa dette T idspunkt over
i l