10 / 263
2
Förste Kvartetter. Regensen.
hver fjortende Dag (se V. C. Ravn: »Koncerter og mus. Selskaber i ældre
Tid«, S. 99 ff.). Derved opelskedes der selvfølgelig en Del Sans for Musik
blandt Medlemmerne, og dette kan have medvirket til en mere musikalsk
Udførelse ogsaa af Selskabssangene. Denne forcerte Musikmani førte
imidlertid snart til Overmættelse, saa meget mere som de forholdsvis faa
Musikværker, man dengang havde, ved den idelige Gentagelse blev for
tærskede ; selve Klublivet forfaldt ogsaa mere og mere, og man dækkede
kun med Moje over den gabende Kedsomhed og Aandløshed.
Der var imidlertid et Samfund, hvor Sangen maatte siges at have
den bedste Jordbund, fordi dér bestandig var Tilstrømning af friske ung
dommelige Kræfter, der aldrig fik Lov at stagnere, det var R e g e n se n .
Her var Livslyst og Glæde over broderligt Samliv, og her var tillige storre
Dannelse og Udvikling i æsthetisk Smag, saaledes at Sangen som det
umiddelbare Udtryk for Ungdomssindet alligevel blev præget af storre
kunstnerisk Stræben. Her blev da ogsaa Arnestedet for den flerstemmige
Mandssang, men bestemt paaviseligt forst efter 1819.
I dette Aar bragtes denne nemlig forste Gang ind i Landet af et tysk
Selskab »Quintchordium«, som havde været paa Tournée i Tyskland og
Holland og nu gav offentlige Koncerter i København. Der dannedes øje
blikkelig et dansk »Quartchordium« af Svngemester Zinck, C. N. Rosen
kilde, Getti og Winsløw jun., som allerede optraadte forste Gang offentlig
den 28. April 1819. De danske Komponister kom ogsaa snart med,
navnlig Hans Ernst Kroyer (f. 1798, f 1879 som Kantor i Slotskirken), som
netop ved denne Tid forlod Studeringerne for udelukkende at hellige sig
til Musikken; en af de aller tidligste danske Kvartetter er hans beromte
»verbum amare«; men mest af alle bor nævnes An dr e a s P e te r Berg-
g reen (f. 1801, Student 1819), der med hele sin varme Naturs Energi
kastede sig over denne Art af Musik og var Sjælen i Regensens Sangkor.
Foruden den alt nævnte Kvartet dannedes der snart flere andre, deriblandt
en bestaaende af N. C. Rosenkilde, H. E. Kroyer, Chr. Winther og
N. C. L. Abrahams (f. 1798, f 1870 som Notarius publicus), som var
særlig velkommen paa Regensen, hvor den gæstede den gamle brave
Regensprovst R. Nyerup og samlede lyttende Skarer i Gaarden. Ja det
blev tre af dens Medlemmer, der kom til at give det væsentligste Stød
til Stiftelsen af Studenterforeningen de følgende Aar ved de.t beromte Gilde
i Regensgaarden d. 5. Juni 1820*). Alt forenedes om at forhoje den
ungdomsglade Stemning i den lyse Sommernat under den nys udsprungne
*) Abrahams’ Angivelse (Levnet, S. 146), at det var i September, er urigtig
(se Rosenkilde i »Brevduen« 1820. Nr. 5, for 26. Juni S. 39).