AFDELINGEN FOR ALMEN TEKNISK KEMI
led i fabrikingeniørernes undervisning. Da gæringsindustrierne samt
landboteknisk kemi her i landet indtog en fremtrædende plads og dan
nede et ret afgrænset område, blev disse discipliner i
1 9 1 3
udskilt fra
den tekniske kemi under navnet bioteknisk kemi. Den vældige udvik
ling, de teknisk-kemiske industrier undergik i de følgende år, nødven
diggjorde en yderligere deling af faget, og udfra det synspunkt, at man
ved en sådan særlig burde tilsigte at pleje de industriområder, som
oparbejdede hjemlige råstoffer, blev der i
1920
oprettet et nyt pro
fessorat i teknisk kemi, særlig omfattende silikatindustrierne: Glas,
mørtel og keramik, med laboratorium i lejede lokaler i Malmøgade.
Man bestræbte sig endvidere for en udskillelse af endnu et afgrænset
specialområde indenfor den tekniske kemi med det resultat, at der i
1928
oprettedes et docentur i metallurgi.
Da de udskilte lærestole omfattede specielle områder indenfor den
tekniske kemi, og da der til moderafdelingen var henlagt undervis
ningen i så almene emner som teknisk-kemisk varmelære, vand til
teknisk brug samt en væsentlig del af den kemiske apparatlære, hk
den oprindelige afdeling navnet Laboratoriet for almen teknisk Kemi
- et navn som forsåvidt også var adækvat, da laboratoriets undervis
ningsområde foruden de ovennævnte omfattede så vidt forskellige em
ner som brændselsforædlings-industrier, de mange uorganisk-kemiske
industrier, eksplosivstoffernes tekniske kemi, fedtstoffer, formstoffer
og kulhydraternes tekniske kemi, farvestoffer og tekstilindustriens ke
miske teknologi m.h.
1932
blev et mærkeår for den tekniske kemi ved højskolen, idet de
teknisk-kemiske laboratorier, som indtil da havde ligget spredt, sam
ledes i Teknisk-kemisk Institut —højskolens første nybygning på Øster
Voldgade.
Laboratoriet for almen teknisk Kemi hk derved en hårdt tiltrængt
udvidelse i tidssvarende lokaler. Ja , afdelingen blev endda så heldigt
stillet, at den i årenes løb har kunnet række en hjælpende hånd til
overvindelse af begyndervanskeligheder ved starten af fremmede in
stitutioners og virksomheders laboratorier; dette gælder bl.a. Dansk
Vejlaboratorium, Haldor Topsøes laboratorium samt Lak- og Farve-
industriens Forskningslaboratorium m.h., som begyndte deres virk
somhed i afdelingens lokaler. Sidstnævnte hyttede senere til de ny-
1 0 8