AFDELINGEN FOR ALMEN TEKNISK KEMI
af vand til teknisk brug og vandanalyser. - Kemisk apparatlære, her
under adskillelse, blanding og transport af faste stoffer, vædsker og
luftarter. - Brændselsforædlings-industrier, herunder gas- og koks
værker, mineralske olier og stenkulstjære. - Organiske bindemidler
til veje. - Lægemidler. - Midler mod skadeorganismer, herunder træ
imprægnering. - Teknisk vigtige grænsefladefænomener (adsorption,
emulsioner, suspensioner, skum). - Brunkuls-, tørve- og træforæd
lingsindustrier. - Uorganisk-kemiske industrier, herunder fremstilling
af syrer, salte og baser. - Agrikulturkemi. - Organisk-kemiske indu
strier, herunder eksplosivstoffer, fedtstoffer (udvinding, raffinering og
oliehærdning), sæber, lys, vellugtende stoffer, formstoffer, fernisser og
lakker, kulhydrater (sukker, stivelse og cellulose), malerfarver og
tekstilfarver, tekstilindustriens kemiske teknologi.
Laboratorieudstyret i en afdeling med så vidt forskellige arbejds
områder bør omfatte et så alment anvendeligt apparatur som muligt,
idet det ville være økonomisk uoverkommeligt at besidde specialud
styr indenfor alle de forskellige industrier.
Takket være et målbevidst arbejde er der på afdelingens værksted
fremstillet alment anvendeligt, robust laboratorieudstyr, som tillader
en opbygning af selv komplicerede opstillinger på kort tid. Mange af
laboratoriets konstruktioner har tjent som modeller for nu i handelen
værende apparatudstyr.
Ved siden af dette udstyr råder afdelingen over et specialudstyr,
som bl.a. omfatter følgende: Komplet spektrofotometrisk, fotome
trisk og andet optisk udstyr. - Klimarum. - Halvteknisk fabrikations
udstyr for filtrering, centrifugering, presning, inddampning, tørring,
destillation, formaling, blanding, autoklavering, fremstilling og form
ning af formstoffer, spinding af kunstfibre etc. —Materialprøvnings
apparatur for tekstiler, formstoffer etc.
Til laboratoriet hører et handbibliotek omfattende i o tidsskrifter
og over
3.000
bind teknisk-kemisk litteratur.
Undervisningens omfang og form har bl.a. været præget af, at der
for en del ar siden fra indflydelsesrig side faldt en bemærkning om, at
de danske fabrikingeniører var noget »virkelighedsfjerne« - en ud
talelse, som man senere stadig har haft in mente. I de ca.
1 1 0
forelæs
ninger og næsten lige sa mange eksaminatorier, i hvilke forannævnte
1 1 0