249 / 288
G E O T E K N I S K I N S T I T U T
Som et andet resultat af instituttets arbejde må nævnes, at der gen
nem mere end 600 konkrete byggegrundsundersøgelser samt gennem
forskning er vundet et betydelig forøget kendskab til jordbundsfor
holdene her i landet og til de danske jordarters egenskaber. Endelig er
der ikke tvivl om, at instituttets arbejde direkte og indirekte har be
virket, at der mellem danske ingeniører er kommet større interesse for
og større viden om moderne geoteknik.
H. Lundgren
KØLETEKN ISK FORSKNINGSINSTITUT
I
mange
år har forskellige sider af køleteknikken været inddraget i un
dervisningen i maskinlære, teknisk hygiejne, biokemi og levnedsmid
delkonservering m.fl., og der har været obligatoriske øvelser med
Maskinlaboratoriets køleanlæg.
Med den stigende betydning, køleteknikken har fået i de seneste
tiår, opstod der et almindeligt ønske om at udvide mulighederne for
køleteknisk undervisning og forskning. Ved bevilling fra Otto Møn-
steds Fond og bidrag fra de interesserede erhverv oprettedes der her
efter af Akademiet for de tekniske Videnskaber et køleteknisk forsk
ningsinstitut, der fik til huse i en bygning på højskolens grund ved
Østervold.
Da nogle forelæsningsrækker over køletekniske spørgsmål, arrange
ret for en halv snes år siden af Dansk Køleforening, havde stor tilslut
ning, foranledigede højskolen en fortsættelse af disse forelæsninger, og
da professor Th.E. Thomsen i 1948 måtte søge sygeorlov og kort efter
afgik ved døden, blev hans forelæsninger i maskinlære delt, og det
køletekniske stof blev - i udvidet form - forelæst af direktør, civilin
geniør Sv. Aa. Andersen, som i 1949 blev beskikket som lektor i faget
og siden 1950 desuden har virket som direktør for køleinstituttet, der
tillige benyttes som undervisningslaboratorium for studerende med
køletekniske specialer.
Køleinstituttet har til huse i den bygning (Østervold 8), der tidligere
var militærets badehus. Gennem en række ombygninger har den fået
sin nuværende indretning: et maskinlaboratorium med bl.a. en vind-
244