100 / 209
K. W I N K E L R A S M U S S E N O G R E D A K T I O N E N
rask og er som alletider baade venlig naar alt gaaer efter hendes Lune, og gna
ven det mindste onde Ord hun hører, hun hilser dig paa det venligste, og læn
ges meget efter et Brev, du er hende skyldig. — Emma Qvistgaard,48 Maries
bedste Veninde, er død paa Thybierggaard af Mæslinger og Skarlagensfeber,
stakkels Pige hun var 17 Aar gammel. Cecilia Wivet49 min Veninde er for
lovet med Lieutenant Sandholdt i Søetaten, et rart Menneske, og der er
gudske Lov Glæde paa færde. Oldenburg har flere Gange spurgt til Mygind
og Dig, og har bedet mig at hilse dem begge. I Efteraaret reiste mange af
vore Bekiendtere bort, lille Benzon, som vi kaldte den vestindiske er reist til
Vestindien, og Baggesen, som du traf en Morgen paa Sophaen i Kabinettet,
er med sin Kone50 reist til Paris, hvor han for Gieid har været to Maaneder i
Arrest, men er sluppen ud igjen. Lille Madame Sinding, lever her som altid,
klæder Moder paa og syer hvad her falder for, og er venlig og artig, hun
beder dig ogsaa at hilse. Frøken Hanne Balle51 er i Vinter hos os, den rare
Pige hun hielper paa vores alles Humør, naar det er daarligt. Nu gode Ane,
maae du vist være kied af mit lange Brev, bare du kan læse min utydelige
Skrivt, min Tiid er knap, og derfor maae du undskylde min Hurtighed. Dog
et Nyt kan jeg endnu fortælle dig, Johanne har i Januarii faaet en lille
Pige som skal døbes i Marts, jeg skal holde Huen, og Line bære den og den
skal hedde Oline Antonette. Naar du igjen faaer en lille Dreng eller Pige,
vilde jeg ønske at være hos dig for at jeg kunde have Fornøielsen at staae
Fadder til et af vores gode Anes Børn. — Farvel endnu en Gang. Fader,
Moder alle Søstrene, og dine andre Bekiendtere bede dig at hilse naar du
har K raft til at skrive saa glæd mig med et Par Ord fra dig. Din bestandig
hengivne Veninde Antonette.
Khvn 21 April 1821
S. T . Hr. Toldbetjent Mygind,
Rudkjøbing.
Strax ved Modtagelsen af Deres ærede af 13de dennes sendte jeg det til min
Ven, Kammerherre Oldenburg, som ogsaa Dagen efter kom til mig, og for
sikrede mig, at ingen K lage var indløben, men at, i Tilfælde en saadan skulde
komme, han da paa det nøjeste skulde tage alle Omstændigheder i Betragt
ning, hvorhos han ytrede, at De i alle Tilfælde kunde være rolig.
I øvrigt roeste han Insp. Blom,52 og bad mig at melde Dem, at De skulde
stræbe at bruge saa meget Klogskab som muligt, uden derfor paa mindste
Maade at handle mod Pligt og Samvittighed. Meget maa man for sin Rolig
heds Skyld forsmerte i denne Verden, og ved en sindig og venlig Aabenhjer-
I OO