98 / 209
K. W I N K E L R A S M U S S E N O G R E D A K T I O N E N
i Ju lii Maaned, gid vi paa samme Tiid kunde gjøre Dig et lille Besøg, det
vilde ret moere os at see vores gode Huslige lille Ane, som en vakker Kone,
og paa Veie til at blive ligesaa rar en Moder.
Stine er endnu bestandig hos os og er akkurat den samme, jeg vilde ønske
at hun snart maatte faae sin Christen (er det ikke det han hedder?) hun
vilde vist gerne være sin egen Herre, som ikke er saa forunderligt. Catrine har
forlovet sig med forrige Tiener Poul41 hos General Friboe42 jeg veed ikke om
Du husker ham, han har været syg længe og lagt paa Hospitalet, Gud veed
om Deres Kierlighed er alvorlig og hvad den bliver til, hun er endnu saa ung
og barnagtig.
Johanne reiser nu paa Landet til Petersens, hendes lille Julius er en sød
Dreng, hun skal snart have en lille igjen. Mutter Bittermann og Maria leve
endnu, og tripper om hver Søndag i Kiøkkenet, for at hielpe Stine, som hun
ikke er saa meget fornøiet over. Gamle troe Georg kommer som sædvanlig jeg
skal hilse Dig mange Gange fra ham. Du veed vel at Hans er ikke mere
Tiener her, men at vi har een som hedder Pohlmann, som vel er en god
Tiener, men er lidt for fornem for al den Mængde Arbeide her er at gjøre.
Nu maae jeg slutte gode Ane. Jeg skal klæde Moder paa, siden Du reiste
vil hun ikke have nogen anden Pige til at klæde sig paa, uden Thrine Maria
og jeg, som skifter ærligen, og hun var saa vant til Din gode Hielp at det
er knapt nok at gjøre hende det saa tilpas som Du gjorde det. Hun beder Dig
og Din Mand meget at hilse.
Fader har læst begge Dine Breve, og interesserer sig bestandig meget for
at det maae gaae D ig vel, fra alle Søstre, og alle dine Bekiendtere har jeg
tusinde Hilsener til Dig. Men Du og Din Mand hilses især paa det forbindt
ligste fra Din hengivne Veninde
Antonette Olsen.
T il Madame Ane Chr. Mygind
Rudkiøbing paa Langeland.
Kiøbenhavn den 27de Feb. 18 2 1.
Kiere gode Ane!
Jeg kan ikke beskrive Dig hvor inderlig stor min og vores alles Sorg blev,
ved at faae Efteretningen, om Din lille Søns Død. Tungt er det at lide for
saadan en lille Gienstand, men ti Gange tungere maae det være, at strax
blive Modernavnet berøvet, dog Din Sundhed vil Du vist ved Forsigtighed
snart vinde tilbage, og da Du er ung kan Du og Din Mand endnu mange
9 8