32 / 209
E. L A N G A G E R
»Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed«, 1656, Arent Bernt-
sen, hvis navn ofte forekommer efter 1648. I de sidste år af Claus
Ravns tid som byfoged indtraf nogle af de mest skæbnesvangre be
givenheder i Københavns historie, og regnskabsbøgernes oplysnin
ger herom skyldes antagelig enten ham eller Arent Bemtsen.
Om pesten 1654, der standsede al offentlig virksomhed i Køben
havn og bortrev omkring en trediedel af stadens indbyggere, med
deles foran i årets regnskab: »Till en Erindring och Ihukommelse
her udi Ad Notam udi dette Aar at achte, Att daa waar det Aar
at denne Schaadelig och forgifftig Pæstilenndtze saa møgit faarlig,
hefftig och forferdelig her i Kiøbenhaffn Grasserede, Daa Mestenn-
dell de fornemste, daa Staden Quitere och forlade motte, Och aff de
som tilbage bleffue, henfalldt och bortdøede i Nogle Maaneder
Ungefer Nii Thusinde Mennischer, Gud hiellpe os frembdeelis,
For Christj Schylld«.
Det er utvivlsomt Claus Ravn selv, der som indledning til regn
skabsbogen 1657-58 har skrevet: »Dette Regenschaff Ehr passerit,
och forløben I dett Aar, Der den Besuerlige och Møegit Bedrøffue-
lige Kriigsthied, Imellumb Danmarch och Swerige ehr forrettit,
och da att Kiøbenhaffn thill Landtz och Wandtz aff fienden Hart
wahr Beleyerit och Blocquerit. Som thill en Ihukommelse Her
Paatheignitt Ehr«. De efterfølgende to år, de alvorligste i Køben
havns historie, har udskrifterne på Claus Ravns regnskaber denne
korte omtrent enslydende tilføjelse: »Da Staden her diszmidlertied,
saa hefftig aff de Suendsche, Baade thill Landtz och Wandtz
haffuer werit Bloquerit och Beleyritt«.
Under Svenskekrigene og Københavns belejring har byfogedens
funktioner ofte tjent militære formål. I april 1657 fik Frederik I II
rigsrådets samtykke til den skæbnesvangre krigserklæring mod
Sverige, som han underskrev den 1. juni. De mange regnskabs
bilag fra denne tid taler deres tydelige sprog om krigsforberedel
32