33 / 209
B Y F O G E D C L A U S R A V N O G H A N S L O V B O G
serne. Længe før krigserklæringen foregik en livlig militær transport
mellem København og Skåne, som det fremgår af hyppige ordrer
fra rigshofmester Joachim Gersdorff til Claus Ravn: 2 1. marts
1657 skal han skaffe generalmajor Ulrik Christian Gyldenløve en
færge fra København til Malmo, 5. april to færger (til 36 ryttere),
8. april fornødne færger til 65 mand med heste og bagage; 14. april
skal kongens artilleri have fire færger og 14. maj Gyldenløves folk
og tøj tre færger; 25. og 28. maj ønskes der en færge henholdsvis
til general Axel Urups folk og heste og til Niels Krabbe. Denne
skal have fri færge 26. november. 6. juni gives der ordre til, at
arkelimester Christian Hansen, der skal til Kristianstad med hos sig
havende artilleriredskab, skal befordres frit over færgesteder og for
synes med fornødne heste og vogne. 15. september skal tøjhusskriver
Matthis Hansen have to færger eller spiljagter med fordæk på, en,
som skal gå til Malmo og en til Landskrona, og når første færge går
over efter 4. december, skal der ti personer af felttøjmester Chri
stian Friis’ livkompagni med.1 '
Det vil aldrig glemmes, at Københavns borgere 1658-60 udholdt
20 måneders belejring. Ledet af beslutsomme mænd som Hans
Nansen og Frederik Thuresen deltog borgerne aktivt i byens for
svar, og sammen med militæret gjorde de civile borgere voldene
uindtagelige. Under den truende fare for stormangreb udstedtes
7. januar 1659 et kongebrev, hvorefter der i hvert hus i staden
antegnes, »hvis døgtig mandkiøn der findes, som kand giøre tieniste
imod fienden«.ls
»Anno 1659 den 8. Januari haffver Rodmesteren i KIØB-
M AGER K U O R T IE R effter velviese Borgermester och Raadtz
Beffalling omgaaet udi och der opteignett alle Mandtzperson, som
Gevehr bere kand«. Klaus Rauffn er opført på listen med tre
mand, der alle »haffver Gevehr«.19 14. januar får han fra Tøjhuset
udleveret to musketter, fire bandolerer og to gehæng;20 hverken
33