D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
til kongen, må svaret have været negativt. Denne henvendelse fin
des i kommercekollegiets arkiv, men da den der er uregistreret, har
man næppe beskæftiget sig videre med den.91
Den 28. juli 1755 klagede Klosias over oldermanden for kande
støberne, som ikke havde villet omskue en af hans svende.92
Oldermanden havde udtalt, at Klosias ikke var ziinftmæssig, men
en strafskyldig mester, og denne udtalelse havde blameret Klosias
således overfor svendene, at han nu forlangte oprejsning. Older
manden og Klosias blev opkaldt på rådstuen, hvor oldermanden
hævdede, at det var svendenes sag at omskue. Den 4. august mødte
så oldgesellerne på rådstuen og lovede, at det skulle ske. Netop på
den tid havde der været så megen uenighed mellem de oberlandske
svende og dem fra søstæderne (bl.a. Lübeck og Danzig), at magi
straten havde måttet opsætte et ordensreglement for de to slags
kandestøbersvende.93 Dette reglement havde den 25. juli 1755 fået
kongelig stadfæstelse ved et reskript.
I 1765, den 1 1 . oktober, opnåede Klosias efter indstilling fra
magistraten kongelig bevilling til at forarbejde samme sorter tin
som kandestøberne, stadig uden at skulle aflægge mesterprøve.94
Det ville være interessant, om der kunne findes bare een ting,
som var fremstillet af Jönsch eller Klosias, men det er endnu ikke
sket. Desværre vides det ikke, hvorledes stemplerne har set ud,
blot at de skulle være »aparte«, så de kunne skelnes fra kande
støbernes. Klosias arbejdede i temmelig mange år, og har utvivl
somt, eftersom det var ham tilladt, solgt til private i København.
Der eksisterer sikkert endnu ting fra hans hånd, og hvis de bliver
fundet, vil det være interessant at få undersøgt, hvad de egentlig
er lavet af.
Klosias døde af svindsot 58 år gammel den 5. maj 177°? °S blev
begravet den 8. maj på St. Petri Kirkegård.90 Enken, Margrethe
Kirstine Achen, fortsatte arbejdet i huset i Silkegade indtil sin død
89