86 / 209
E G I L S K A L L
ret til at udføre al slags tinarbejde af samme art som kandestø
berne og sælge det såvel inden- som udenlands i små og store par
tier efter behag. Dog måtte varerne kun forfærdiges af de af Jonsch
opfundne kompositioner, svarende til de på rådstuen opbevarede
prøver. Varerne skulle stemples med det af magistraten bestemte
stempel, hvoraf ligeledes på rådstuen opbevaredes et aftryk. I lig
hed med Jonschs privilegium indeholdt Klosias bestalling tilladelse
til svende- og drengehold. Disse skulle kunne optages i kandestøber-
lauget efter aflagt mesterprøve. I øvrigt skulle Klosias være magi
straten hørig og lydig og underkaste sig dennes fremtidige dispo
sitioner med hensyn til fabrikken.
Desværre eksisterer de nævnte prøver af Jonschs kompositioner
ikke mere. De findes opført i Stadsarkivets trykte registratur af
1786, men er gået til ved rådhusets brand i 1795. Andre ting,
ceremonisværd og dele til gabestokken, opbevaredes sammen med
dem på rådhusets loft, og fandtes efter branden i nogenlunde
behold i ruinens grus; da tingene var af jern, har de i modsætning
til prøverne modstået ilden.83 .
Klosias fik dog ikke uden videre bestallingen udleveret, der skulle
først skabes klarhed over fabrikkens finansielle tilstand. Stadskæm-
ner Stephen Heger meddelte den 14. december 1744, at der i alt
var ydet 1040 rd. i forskud til fabrikken, og at han gerne ville have
lov til at lade disse penge udgå af regnskabet, da de måtte anses
for at være uerholdelige. Det tillodes ham af magistraten at af
skrive de 1040 rd., da udgifterne havde været afholdt i almen
hedens interesse, og der ikke nu kunne forventes nogen indtægt
efter Jonschs død.84 Holmsted indleverede 10. februar 1745 speci
ficeret regnskab for sine udgifter, han havde endnu til gode 325
rd. 1 4. 7 /?, men der skulle jo indkomme 300 rd. fra Klosias. Med
hensyn til de 1040 rd. erklærede Holmsted, at de 890 rd. deraf var
udgivet, inden han den 1 1 . juni 1742 påtog sig inspektionen.
86