D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
lykkedes at støbe perfekt i lerforme, og Jönsch havde beskyldt
svendene Holst og Hillert for at være forført, altså at have sabo
teret foretagendet. De var blevet kaldt op på rådstuen og forhørt,
men de havde erklæret, at de ikke kunne støbe på anden måde,
hverken i sten- eller lerforme.
Jönsch havde så fået opspurgt to fremmede svende, fra regnin
gerne vides, at deres navne var Michael Frost og Andreas Klosias,
der arbejdede på den såkaldte oberlandske manér. De fremstillede
stenforme med metaloverdele, og kunne deri støbe såvel tallerkener
som fade med en sådan perfektion, at der var mærkbar forskel på
deres arbejde og det sædvanlige af kandestøbeme fremstillede.
Her må bemærkes, at de københavnske kandestøbere i hvert fald
siden 1581 havde været underlagt Lübecks kandestøberlaug.09
Der havde flere gange været uoverensstemmelser mellem øvrig
heden og de københavnske kandestøbere af denne årsag. En grund
til underkastelsen synes at have været, at de københavnske kande
støbersvende ellers ikke blev anerkendt i Tyskland, men måtte stå i
lære igen, når de på deres vandringer i dette land søgte arbejde.
Muligt skyldtes det også, at kandestøberhåndværkets tidligere ud
øvere stammede fra Nordtyskland. Traktaten var af den daværende
københavnske oldermand Peter Schønfeldt i 1706 blevet bekræftet
i Lübeck, men begrænsende indgreb fra danske øvrigheders side
blev ved den lejlighed ikke undgået. Så sent som i 1732 fornyedes
aftalen med Lübeck, og denne gang opnåede man, at kongen ikke
blandede sig i sagen. Senere, omkring 1750, søgte og opnåede
Københavns kandestøbere optagelse under den oberlandske kande-
støbersammenslutning, hvis hovedsæde var Breslau.'0
Det var altså lykkedes de to svende Frost og Klosias ved anven
delse af den oberlandske metode at fremstille bedre arbejde, og
måske også takket være en større dygtighed. I regningerne kan
ses, at de første gang fik udbetalt ugeløn den 14. september 1743,
6
81