78 / 209
E G I L S K A L L
sætning af kobber, fremstilles legeringer, anvendelige til spejle, og
endelig vil tilsætning af vismut til tin gøre dette mere lig sølv.01
Det ville være forkert ikke at gøre opmærksom på, at såvel de
indkøbte metalforbindelser, som beg, tjære, harpiks m.v. kunne
anvendes til fremstilling af farver. Jonsch havde været lakfabrikant,
og fremstillingen af lakker til dekorering af metaller var på hans
tid højt udviklet.02 Mod denne teori taler dog, at der ikke købtes
linolie, som ville være en nødvendig ingrediens, og tilsyneladende
heller ikke noget rødt farvestof, hvilket ville være naturligt.
Adskillige gange har Jonsch indkøbt »Klang«. Ordet er sand
synligvis et af ham opfundet dæknavn for et materiale, der, behand
let på passende måde, tilsat tinnet, forlenede dette med den af
kongen, kommercekollegiet, magistraten og vel den hele offent
lighed så eftertragtede klang.
En indførsel af tutenage i en regning, foretaget af svenden
Christen Madsen Holst, er interessant derved, at han har skrevet
»Tutenasi«; denne stavemåde svarer formentlig til hans, og måske
andres, udtale af ordet.
I regningerne står yderligere opført træknapper til låg, træ
hanke til kaffekander og tepotter, tælle og bomolie (til at smøre for
mene med), gips (til forme), smeltepulvere (ledsaget af alkymisti
ske tegn), samt indkøb af forskelligt inventar.
Indkøbene betaltes af Holmsted, men 18. marts 1743 indleve
rede han en regning på 891 rd. 3 4 7 /? for indkøbt tin, tutenage og
bly, jfr. side 64. Hovedparten af de tre metaller var i behold hos
ham, kun 18 lispund bly, en blok tin og 10 barrer tutenage var
udleveret til Jonsch. Da Holmsted ikke mere kunne stå i forskud
for så mange penge, og staden havde penge frugtesløst stående,
udbad han sig en anvisning på beløbet.0,5 Den 22. april forlangte
han regningen tilbage, da han mærkede, at staden alligevel ingen
penge havde, og ville i stedet gøre sig betalt i de indkøbte materia
7 8