82 / 209
E G I L S K A L L
hver i o 4, men allerede den 2 1 . september forhøjedes ugelønnen
til 2 rd.
Holmsted skrev videre i sin indberetning, at også smeltepulver
nes sammensætning var bekendtgjort for svendene, og derfor kunne
han kun anbefale, at de 300 rd. årlig udbetaltes til Jonsch. Han
tilføjede, at til trods for, at prisen ikke ville kunne holdes så
lav som først antaget, burde Jonsch støttes alene af den årsag, at
hans varer var lettere og stærkere end det hidtil i København frem
stillede kandestøberarbejde, hvormed alle i almindelighed havde
været så misfornøjede.
Under samme dato, 14. oktober, indkom til magistraten fra
Jonsch en skrivelse med et helt nyt forslag, idet han nu for egen
risiko ville forestå fabrikken.'1 Han tilbød at betale, hvad der hidtil
var udlagt, på afbetaling, 150 rd. årlig, som kunne indeholdes i
hans pension. Dette beløb kunne, når fabrikken var kommet i bedre
gænge, forholdsvis forhøjes. Til gengæld skulle der så udfærdiges
et privilegium for ham. Han sluttede med at forsikre, at han ikke
havde andet end redelige hensigter.
Samme dag indstillede magistraten til kommercekollegiet, at
Jonsch fik pensionen, men først efter endnu fjorten dages forløb
var Jonschs forslag om overtagelse så vidt overvejet på rådstuen,
at en ny indstilling derom den 28. oktober kunne afgå.72 Denne
indstilling var stilet til kongen og var i Jonschs favør. Han havde,
hed det, nu arbejdet i næsten fire år på tinkompositioner, som med
hensyn til klang, styrke og lethed skulle være bedre end de af kande
støberne i henhold til laugsartiklerne fremstillede sorter, enten
engelsk bloktin alene, eller blandet med bly, krontin og manggods.
Magistraten havde understøttet Jonsch på alle måder, men på
grund af dennes svage helbred var der gået så lang tid, og anvendt
så mange penge til folkeløn og husleje m.v. Det var nu kommet så
vidt, at magistratens medlemmer havde kendskab til fabrikations
82