79 / 209
D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
ler. Yderligere bad han om at få de 150 rd. udbetalt, som i juni
1742 bevilgedes til eksperimenter. Disse 150 rd. fik han. Ligeledes
bad Holmsted den 22. april om, at magistraten ville efterse deres
indgivne betænkninger til kongen og kommercekollegiet, eftersom
alting nu var så meget oplyst, som det kunne ske ved en prøve, og
eftertænke, om de ville have mere med sagen at gøre. Han ville
i hvert fald ikke mere hverken have tilsyn med fabrikken eller
betale svendenes underhold.
Kandestøberne havde den 15. marts rørt på sig, idet de indgav
en klage over Jonsch til magistraten.64 De erindrede om, at det var
blevet lovet dem, at denne virksomhed ikke skulle komme dem til
skade, og de havde da også med stor koldsindighed og tålmodig
hed fundet sig i, at to af deres svende var blevet taget fra dem og
anbragt hos Jonsch, men nu havde kandestøberne netop erfaret og
selv set, at disse to svende var i fuld gang med almindeligt kande-
støberarbejde, så nu kunne de ikke mere stiltiende se på, at de selv
med deres fattige hustruer og børn skulle kastes i undertrykkelse
og armod, blot fordi denne pitschierstikker skulle beriges. Efter
mere jammer af samme slags slutter brevet med en opfordring til
magistraten om at forbyde Jonsch at arbejde. Skrivelsen har dog
ikke gjort noget større indtryk på rådstuen, i resolutionsprotokollen
står blot: 22. april foretaget og beror det.
Den 28. marts indgav Holmsted sin beretning til kommercekolle
giet,65 og den 4. maj kom dettes afgørelse.66 Det meddeltes, at kon
gen under 22. april havde resolveret, at når Jonsch også havde
røbet sammensætningen af smeltepulverne, og når det havde vist
sig, at de af ham fremstillede varer prismæssigt kunne konkurrere
med kandestøbernes, ville han få en årlig pension på 300 rd. af
kommercefonden. Dog skulle Jonsch edelig forpligte sig til ikke
at røbe sit arcanum, eller noget dertil hørende, til nogen som helst
andre end af magistraten bestemt. Samme ed skulle tages af hans
79