80 / 209
kone og eventuelle andre, som han allerede havde røbet fabrika
tionshemmeligheden til. Så vidt hans kræfter og helbred strakte,
skulle han stadig fortsætte med eksperimentering og forbedring af
tinkompositionerne.
Ovenstående blev meddelt såvel magistraten som Jönsch, der
den 28. august 1743 på ny indgav en bønskrivelse til kongen. Efter
at have henvist til skrivelsen af 4. maj oplyste han, at han i fire år
på kongens befaling havde beskæftiget sig med tinkompositioner og
derved tilsidesat sit eget erhverv i så høj grad, at han intet har
tjent, og følgelig opbrugt sin formue. Som følge af mangel på sub
sistensmidler ville han end ikke kunne klare sig otte dage endnu.
Han bad med tidens svulstige sprog om, at udbetalingen af pen
sionen måtte begynde straks: »So gehet mein allerunterthänigstes
und flehentliches Gesuch dahin, Ewer Königliche Mayestät wollen
allergnädigst geruhen den allerhöchsten Befehl zu ertheilen, dass
die aus der Qvelle Königl. allerhöchster Müdigkeit allergnädigst
verhiessene Pension ihren Anfang nehmen, und mich, als ein
hochdürres Land, so nach dem Thau Königl. allerhöchsten
Gnade lechzet, befruchten möge«. Efter til slut at have lovet at
overholde de stillede betingelser har han underskrevet med rystende
hånd.
Den 12. oktober skrev Jönsch i ikke slet så underdanige vendin
ger til magistraten, og bad om attest for at have opfyldt sine for
pligtelser.0‘ To dage senere indkom Holmsted med endnu en be
retning.08 Han var altså alligevel ikke ophørt med at føre tilsyn
med fabrikken, og af senere regninger fremgår, at han også fortsat
havde udlagt penge. Ifølge denne beretning havde der været van
skeligheder ved støbning af det såkaldte flade arbejde, tallerkener
og fade, i de almindeligvis brugte stenforme. Jönsch var så i for
året, så snart vejret tillod det, begyndt at fremstille lerforme, et
arbejde, der både havde kostet tid og penge. Det var heller ikke
E G I L S K A L L
80