88 / 209
E G I L S K A L L
forbindelsen jo naturlig, og den bestod da også indtil kompagniets
nedlæggelse i 1754.
Efter at Klosias således var blevet selvstændig, indrettede han
sin fabrik i Skidenstræde, men flyttede snart efter til Pilestræde.
I 1 75 1 købte han et hus i Silkegade, nuværende nr. 7, hvor han
boede til sin død i i77o .‘ss Dette hus lå ved siden af snedker von
Holtens hus, hvor Jonsch først havde haft sit værksted.
Ganske naturligt stod Klosias sig ikke godt med kandestøber-
lauget, der i ham så en fræk fusker, som ulovligt havde trængt sig
ind i deres kreds. Klosias henvendte sig den 4. juni 1 753 til magi
straten, og forklarede, at han, da han overtog bestillingen som
mester ved tinfabrikken, var blevet mester i kandestøberlauget i
Danzig. Årsagen hertil var, at det københavnske kandestøberlaug
ikke var ztinftmæssigt anerkendt uden for Danmark. Da nu den
sag var i orden (jfr. side 81 ) , ville han gerne optages i det køben
havnske laug. Oldermanden blev spurgt, og det afgjordes, at Klo
sias kunne optages, hvis han ville udføre mesterstykke på sædvanlig
måde.89 Han blev aldrig optaget i lauget i København.
I 1754 blev det Vestindiske Kompagni ophævet, hvilket foran
ledigede Klosias til den 14. maj 1755 at rette henvendelse til magi
straten.90 Han var kommet i vanskeligheder, dels fordi hans hoved
aftager havde været nævnte kompagni, dels fordi en købmand fra
Vestindien havde overtalt to af hans svende til at rejse med sig
dertil, hvor de skulle arbejde på en tinfabrik, han der ville oprette.
Derfor bad Klosias, at det måtte blive ham tilladt også at arbejde
med krontin og ikke blot engelsk tin, som hans privilegium be
stemte. Magistraten afæskede oldermanden for kandestøberne en
erklæring, der blev givet Klosias. A f protokollatet i magistratens
resolutionsprotokol fremgår ikke, hvad oldermanden besluttede,
og der findes ikke yderligere noget skriftligt bevaret herom, men
da Klosias 7. januar 1756 rettede en ganske lignende henvendelse
88