73 / 209
D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
kom præsidenten, etatsråd Braem og rådmand, justitsråd Anton
Raff på fabrikken, og fik af Holmsted forklaret, hvad der hidtil
var foregået. Det i smelteovnen indsatte Y var nu næsten smeltet,
og var snart efter helt flydende. Derpå tilsattes omtrent halvdelen
af ingrediensen X under omrøring, og efter fuldkommen legering
blev digelens indhold hældt ud på en sten. Så snart det var størk
net, blev det vejet sammen med »kratzet« i digelen, og vægten
konstateredes at være 3 8 1 lod. Det størknede blev da for anden
gang anbragt i digelen sammen med det tiloversblevne af de tid
ligere afvejede 2 pund X . For at eksperimentere, om der kunne
ske nogen ændring ved vægten, blev der yderligere anbragt j/2 *8
X i digelen, deri kom altså 4/2 8 af begge sorter. Holmsted be
regner på dette sted i sin fremstilling prisen for disse 4/2 S til at
være 3 4 9 /?. Utvivlsomt har han regnet forkert, han kan ikke
have regnet med 2 j/2 8 af den ene slags og 2 8 af den anden, men
har simpelthen multipliceret prisen for et pund af den legering,
der bestod af lige dele X og Y , 12^4
P>
med 4/2- Dette giver
57
3 /
s
Pi
hvis han har fjernet brøken, er det 3 49 / ? .
Efter anden smeltning og støbning i en stenform blev prøven
atter vejet. Den havde en vægt af 3 8 1 1 lod foruden det kratz,
der blev siddende i digelen, og prisen beregner Holmsted herudfra
til lidt over 1 spundet. Han bemærker »ej vidende, hvorvidt kratzet
eller det efterblivende i digelen kan strække til kul og smeltepul
vere, hvilke sidstes kostende endnu ikke vides«. Derefter foretoges
en prøvestøbning i rådstuens prøveform, prøveloddet var omtrent
j/4 kvintin lettere end de 41
/<x
kvintin, det måtte veje i henhold til
kandestøbernes laugsartikler. I en stenform støbtes en tallerken,
som straks blev afdrejet og poleret på indersiden, men den var noget
ujævn i grunden. Efter Jonschs mening kunne årsagen hertil dels
være, at formen var kold, dels at legeringen ikke lod sig støbe glat
i stenforme, men kun i lerforme.
73