KjøbenhavnsSkomagerlav

144

Den nye Tid.

Det er herefter naturligt, at Lavet tog af i Antal, hvad

det allerede havde gjort lige siden Næringslovens Vedta

gelse. Medens det i 1857 talte 779 Medlemmer, var det i

1861 dalet til 690, og Antallet sank nu stadigt, til man i

1882 mente, at der maatte gjores Noget for at skaffe Lavet

ny Tilgang, det var da nede paa 360 Medlemmer. Men

inden vi gaa over til nærmere at se paa Begivenhederne i

Lavet, skal her indledningsvis gjores nogle mere alminde

lige Bemærkninger.

Skomagersvende-Foreningen stod til at begynde med

som Svendenes officielle Organ. Det er derfor kun natur

ligt, at den er med, da »Haandværkernes Formandsfor

ening», den tidligere »Forening af Oldgeseller og Lade

svende«, blev sat i Bevægelse ved Louis P io’s Oprettelse

af en dansk Afdeling af Foreningen »Internationale« (1871)

og søgte at samle en Del Svendeforeninger i loyalt Arbejde

til Forbedring af Svendenes Livsvilkaar. Skomagersvende-

Foreningen henvendte sig til Skomagerlavet- om en For

højelse af Svendelønnen, men en Efterskrift til dens Brev

herom, der er af 28. Oktober 1871, viser klart dens Stand

punkt: »Med det Møde af Skomagersvende, som er annon

ceret til Afholdelse den 6. November, og som er sat i

Scene af Socialister, har dette Andragende Intet at bestille.«

Foreningen bestod af Standens konservative Elementer, der

under det mægtige Rore, der var opstaaet, helst vilde arbejde

i god Forstaaelse med Mesterne. I 1872 afviser den endog

Formandsforeningens Udkast til Love for en Strike- og

Understøttelsesfond som hørende under Internationale, og i

1875 bestemmer den, at Foreningens Fane kun maa benyttes

ved Medlemmers Begravelse, men desuagtet kom Fanen

samme Aar den 5. Juni med ved den slesvigske Sten i

Dyrehaven, da Louis Pio hyldedes her efter sit Fængsels

ophold i Vridsløse.

En extraordinær Generalforsamling

bestemte det saaledes, Foreningen blev efterhaanden tagen af