156 / 192
I
Bevægelsen. 1873 var der dannet en Skomagersvendenes
Fagforening og en Skomagersvendenes Produktionsforening
med Skomagersvend Christen Hørdum som Formand i dem
begge, og efter hans Forslag blev det den 26. Februar 1877
paa en Generalforsamling i Skomagersvende-Foreningen ved
taget, at denne Forening skulde slutte sig til Fagforenings
bevægelsen.
Efter en ikke ringe forudgaaet Kamp var det nu givet,
at Skomagersvende-Foreningen fremtidig kun skulde optræde
som en Syge- og Begravelseskasse, til hvilken endnu Be
styrelsen af Svendebroderskabets Stiftelse blev henlagt,
medens Fagforeningen blev Svendenes socialt anførende
Sammenslutning. I Begyndelsen af 1874 havde den c. 800
Medlemmer; men under de derpaa kommende Begivenheder
i den socialistiske Verden, Pios Flugt til Amerika osv.,
sygnede den hen, 1881 var dens Medlemsantal kun c. 200.
Saa voxede den imidlertid paany, i 1890 talte den endog
noget over 1600 Medlemmer, og i 1885 gik den i Spidsen
ved Dannelsen af et Skomagersvendenes Forbund for hele
Landet.
Ved dens Sammenstød med Mesterne ville vi
nedenfor komme til at se, hvem der til forskjeilige Tider
var Formænd i den, her skal derfor endnu kun nævnes
Rækken af Formændene i Skomagersvende-Foreningen (nu
Syge- og Begravelseskasse for Skomagere og deres Familier) :
Niels Nielsen 1861-63, M. Michelsen 1863-71, I. C.
Zwicki 1871-82, H. C. Jensen 1882-86 og derpaa fra
1886 R. P. Daugstrup. Hvad den ovennævnte Fagforenings
formand Hordum angaar, da blev han i 1876 Medlem af
det socialdemokratiske Partis Hovedbestyrelse, og i 1884
sejrede han ved Folketingsvalget i Kjøbenhavns niende
Kreds.
Skomagerlavet fik at vide, at Svendene voxede i Be
tydning, og til de Vanskeligheder, det herved fik at kæmpe
med, kom der andre. Ikke nok med, at der som ovenfor
10
Den nye Tid.
145