157 / 192
146
Den nye Tid.
nævnt opvoxede en Række Borgerskabsmestere udenfor
Lavet, dannede der sig baade i og udenfor det en hel ny
Skotojsindustri. Hvad man ikke havde troet muligt, var
sket. Skotoj kunde ikke alene tilvirkes med Haanden, men
paa Maskine, og Indførselen af færdigsyet Skotoj fra de i
Udlandet oprettede Skotojsfabriker voxede og voxede.
Medens den i 1870 kun udgjorde lidt over 10,000 Pd., var
den i 1881 over 90,000 Pd., samtidig med at Indførselen
af naadlet Arbejde steg fra 19,500 Pd. til 135,000 Pd.,
Værdien af disse to Artikler er for Tiden fra 1870 til 1881
beregnet til noget over ti Millioner Kroner. Det er derfor
kun naturligt, at Maskinproduktionen ogsaa blev forsøgt
her i Landet. 1874 startedes Aktieselskabet »Kjøbenhavns
Skotøjsfabrik« med en Aktiekapital paa 200,000 Kr. Den
formaaede dog ikke at trænge igjennem, 1880 maatte den
ophøre, men allerede forinden var der begyndt en anden,
som sejrrigt viste en Række Efterfølgere Vej. Skomager
mester S. Johnsen, der i 1877 var bleven Medbestyrer i
Kjøbenhavns Skomagerlav, begyndte i 1879 at arbejde med
en Durchnejemaskine, en Lædervalse og en Stansemaskine,
og Virksomheden lykkedes saa godt, at han ikke alene blev
Chef for en betydelig Skotøjsfabrik, men ogsaa blev Med
stifter af og Formand for »Foreningen af kjøbenhavnske
Skotojsfabrikanter«, uden at han dog derfor opgav sin
Stilling i Lavet, hvad der satte en Del ondt Blod, idet
Mange gik ud fra, at Lavet burde staa som Haandsko-
mageriets faste Borg.
Trængt fra mange Sider havde Lavet vanskelige Dage,
men inden vi gaa til nedenfor at se dette, skal det her be
mærkes, at Lavets Protokol kun giver meget ringe O p
lysning herom. Efter dens ganske torre Referater af de
paa de forskjellige Møder vedtagne Beslutninger, der som
oftest end ikke antyde den forudgaaende Diskussion, kunde
det Hele have været en fuldstændig Idyl, men de i forrige