96 / 192
Forskjellige Lavsforhold.
85
Mestere skulde være Medlemmer, hvad der synes at have
været en vanskelig Sag, men den ovenfor nævnte, ansete
Oldermand M. A. Boy fik det dog sat igjennem, og de nye
Vedtægter af 1. Oktober 1784, der bleve kongelig konfir
merede den 21. Januar 1785, paaskjonnedes i ikke ringe
Grad; Revisorerne af Oldermand Boys Regnskab for Aa
rene 1783-85 skrive, at de ikke alene have befundet hele
hans Regnskab rigtigt, saaledes at de i alle Maader kunne
kvittere det, men de have tillige »erfaret, at han ved hoy-
og velædle Magistratens naadige Assistance haver faaet
vores saa forfaldne Ligkasse i saa priselig Stand til det hele
Lavs Nytte og Fordel, da forhen de fleste Mestere und
skyldte sig med det svære Indskud, som nu ikke mere er
besværligt«.
Det er Lavets idylliske Tid i Aarhundredets Slutning,
der her giver sig Udtryk. Men Alt var dog ikke ganske
Idyl, ikke en Gang i Ligkassen. Allerede i 1795 maatte
Oldermand Abraham Greiter træde op i den mod adskillig
»Uorden, der lod frygte dens almindelige Ruin«, og Meget
viser, at der stadig var Sporgsmaal oppe, der satte Sindene
i Bevægelse. Da en kongelig Bevilling i 1793 gav Sko
mageren O le Sommer, der i sexten Aar havde været bosat
i London, Ret til som Skomagermester i Kjøbenhavn at
holde Svende og udlære Drenge, uden selv at være Medlem
af Lavet, negtede dette at indskrive de af ham Udlærte, hvad
det dog naturligvis ikke i Længden kunde gjennemføre, og i
1794 faldt der endog to Politiretsdomme, der gik Lavet
imod. Nogle Skoflikkere vare optraadte som Angivere af,
at der ved nogle Mesterstykkers Aflæggelse havde fundet
Spisning Sted i Lavet, og da dette var imod Forordnin
gerne, blev Oldermanden og en Del Mestere idomte Bøder.
I 1798 var det Uro i Anledning af Lavsherbergets Flytning.
Vedtagelsen heraf skete imod Svendenes Ønske, hvorom
mere senere, og da Flytningen havde fundet Sted, den gik