102 / 192
deres Lavsartikler fire Vandringstider om Aaret, hvad Me-
sterne forøvrigt mente var for mange. 1714 indgav Lavet
ved sin Oldermand Peter Christensen Gied et Andragende
til Kongen om, at der heri maatte ske en Forandring, saa-
ledes at Svendene ikke saa ofte kunde skifte, men der skete
ingen Forandring.
Fier er det dog let at følge Mesternes
Tanke, helt anderledes er det derimod, naar en Dreng,
der »ungefer i fem Aars Tid« havde været hos en Mester,
klager over, at denne vil tvinge ham til at vandre. Dren
gen vil hellere være Soldat end rejse til fremmede Steder,
og saa faar han ved et kongeligt Missive Tilladelse til at
melde sig hos General-Kommissariatet.
Læretiden var for Drenge, der betalte for sig, tre Aar,
men ellers fem Aar. Den her omhandlede maa altsaa have
hørt til de »fattige Drenge«, der Intet betalte.
Men des
uagtet er Sagen helt uforstaaelig. Det var ganske ziinftigt, at
en udlært Dreng, der ikke som Svend vilde blive hos sin Lære
mester, forpligtedes til at vandre en Tid, for han tog Tjeneste
hos en anden Mester; men noget Saadant gjaldt ikke hos
Skomagerne. Den her omhandlede Dreng har formentlig hørt
til de ægte Skomagerdrenge, der jo til alle Tider have været
et livligt Folkefærd med en vis krigerisk Tendens. Da Di
sciplene i Frue Latinskole havde kastet Snebolde efter nogle
Mestere med Koner og forulempet nogle Skomagerdrenge,
der gik Ærender for deres Mestere eller hentede Mad til
Svendene, faldt Drengene den 25. Marts 1718 med stor
Bravur over Latinerne, huggede en af dem med et Kort
gevær i Ryggen igjennem hans Klæder indtil den bare
Krop, slog Skolens Vinduer ind og truede med at komme
igjen Dagen efter, hvad der førte til, at Skomagermesterne
bleve opkaldte for Magistraten.
O g den her omhandlede
Batalje var ikke den eneste, Kjøbenhavns Skomagerdrenge
gik ud af som Sejerherrer. 1728 kæmpede de med Reb
slagerdrengene om hvem af dem, der skulde have Præfe
Væsentlig om Svendene.
91