106 / 192
af eller Enker efter saadanne Mestere, fritoges for denne
Afgift ved deres Indtrædelse i Lavet.
Det var i December 1747, at han tog fat paa Sporgs-
maalet om Sondagsmaaltidet. I en Skrivelse til Magistraten
gaar han ud fra, at Fødevarernes stærke Prisstigning gjor
disse Maaltider til en følelig Byrde for Mesterne, og da
Lavet er villigt tilsom Erstatning at give Svendene 2 Sk.
mere for hvert Par Sko eller Støvler, de forarbejde, gaar
Magistraten med til at lade Maaltiderne bortfalde første
Gang i Julen 1747. Men det vinder ikke Svendenes Bifald.
De ved December-Kvartalet valgte Oldgeseller vægre sig
under disse Omstændigheder ved at fungere, de afgive deres
Nøgler til Svendebroderskabets Lade, der i den Anledning
forsynes med Politiets Segl, og skjondt de ved et Møde i
Lavet den 14. Februar 1748, da Laden paany aabnes, synes
at falde tilføje, voxer dog Uroen.
Ved den første indtræ
dende Vandretid rejste saa mange fremmede Svende bort,
at Mesterne havde Vanskelighed ved at faa deres Arbejde
udført. Desuagtet stod Lavet som saadant fast ved Maalti-
dets Afskaffelse.
Fra den efter Johan Woltyn tiltrædende
Oldermand Chr. Krebs indkom der i Juli 1748 et Andra
gende til Kancelliet om at faa Afskaffelsen samt Lonnens
Forhøjelse bekræftet ved et kongeligt Reskript. Men saale-
des kom det slet ikke.
Magistraten havde faaet Betænke
ligheder ved at se saa mange Svende forlade Staden, og fra
Svendene fremkom der en kraftig Indsigelse.
De hverken
kunde eller maatte afgive Noget af det, de og deres For-
fædre havde opnaaet; fik de ikke Maaltidet tilbage, vilde de
ikke blive ansete for »gyldige« paa fremmede Steder, og
ingen fremmede Svende vilde komme hertil. Saa bad noget
senere endnu sex Svende om et kongeligt Reskript, hvori
Maaltidet sloges fast, og Begjæringen herom blev støttet af
ikke mindre end 33 Mestere med den tyskfødte Christoph
Horn i Spidsen, hvorpaa Magistraten helt gik fra sin op
Væsentlig om Svendene.
95