109 / 192
9
§
Væsentlig om Svendene.
staaeligt, at Kancelliet, naar det kort efter i en Forestilling
til Kongen, om at Tiden kræver kraftig Optræden mod
Lavssvendene i Almindelighed, bl. A. brager Skomager
svendenes Optræden som et Argument — Resultatet blev
den skrappe Plakat af 24. November 1749 — men det er
mindre forstaaeligt, at Mesternes Uenighed ogsaa viser sig
paa dette Punkt ved Revisionen af Oldermand Chr. Krebs’
Regnskab.
Det forsøges ved den gjort gjældende, at Sa
gerne mod Josef Jansen have været unødvendige, at de
have været ført uden Lavets Tilladelse, og at Oldermanden
derfor selv maa bære de ved dem foranledigede Udgifter,
medens der i en vidtløftig »Contra-Oplvsning« tales stærkt
imod, at de tidligere Oldermænd Christoph Horn og J. C.
Winbach have støttet Josef, »denne opsætsige og mod
Lavet ildesindede Svend«, Politiets Optræden skulde nok
have faaet Bugt med ham, »havde ikke Stiverne gjort Kar
len saa stiv«. Interessant er det imidlertid af denne »Con-
tra-Oplysning«, der er fra Juni 1749, at se, at »Sprechnin-
gen« trods Alt stadig var Lavets almindelige Maade at fæste
Svende paa.
Vende vi nu tilbage til det kongelige Missive angaa-
ende Sondagsmaaltidet, da maner det, som nævnt, Svendene
til at være flittige i deres Mesteres Arbejde, »Spaseringen«
var bleven for almindelig. De maa, hedder det, »ej under-
staa sig at bortdrive visse Dage af Ugen med Spaseregang,
der ellers skal være bleven ligesom en Sædvane blandt
dem«. Den Svend, »der mere end een Sognedag 0111 Ugen
forsommer sin Mesters Arbejde«, skulde for hver Dag straf
fes med en Bøde paa en Mark til Lavets Fattige. Men der
med forsvandt den gamle Uvane selvfølgelig ikke, og det
endskjondt Lavet idomte hojere Bøder.
I Efteraaret 1752
kan der paavises tre.Tilfælde.
I Avgust blev en Svend,
der havde spaseret i to Dage, idomt en Bøde paa 5 Mk.,
i September maatte en anden Svend for ni Dages Spasering