105 / 192
94
Væsentlig om Svendene.
persons Nærværelse Skomagermesterne bleve idomte hoje
Bøder, klagede en Del Mestere over den Fortred og Skade,
Svendenes Uvillighed forvoldte dem, hvorfor de »ikke vilde
give dem det for nogen T id siden forundte Sondagsmaal-
tid Mad«.
Sagen synes da heller ikke at være trængt
igjennem; men efter Pestaaret blev det dog efterhaanden fast
Skik, noget imod Mesternes Vilje, at Svendene hver Son-
og Helligdag enten skulde have et Maaltid Mad eller de
fornødne Spisepenge.
Herimod rejser saa ogsaa Johan
Woltyn, da han blev Oldermand, Modstand, og han er ikke
langt fra at rose sig stærkt af at have haft Mod til at søge
dette Sondagsmaaltid afskaffet, »som aldrig nogen Oldermand
for mig har villet lagt Haand paa«.
Woltyn maa have
været en forfængelig, men ved Siden heraf ogsaa en virk
som, for ikke at sige voldsom Natur. Ved December-Kvar
talet i 1746 har han et Sammenstød med Svendene, hvor
ved han og en anden Mester bleve »ilde begegnede«, og
da to Svende i den Anledning forgjæves bleve idomte Bø
der af Lavet, kom Sagen for Magistraten, der imidlertid
»befriede« Svendene og paalagde Oldermanden at holde
Rolighed i Lavet.
Der har altsaa været Skyld ogsaa paa
hans Side, og en Del af Mesterne have da muligvis endda
holdt med Svendene. Endog to Gange føres der Klage fra
en Række Mestere over, at Woltyn førte Lavet i Uro. De
ønskede ham afsat som Oldermand, og det endskjondt han
paa sin Vis var ivrig for Lavets Tarv. Han forelagde, rig
tignok forgjæves, Magistraten et Forslag til nye Artikler for
Lavet, han fik Magistratens Samtykke til, at Oldermanden
og nogle Mestere kunde holde Møde om mindre betydende
Sager uden nogen Raadmands Nærværelse, og han udvir
kede en kongelig Resolution, hvorefter Sonner af Mestere,
der havde erlagt de i sin Tid paabudte 20 Rd. for at blive
Medlemmer af Lavet, ligesom de Svende, der ægtede Døtre