111 / 192
havde indført en umulig Ordning.
Skomagerfaget kunde
ikke sammenstilles med andre Fag.
»Die Schneider haben
Taglohn, die Kleinschmiede, die Gårber und Tischler haben
Kost und Wochenlohn«, men Skomagerne fik deres Beta
ling »stiickweiz«.
Særlig da en ny tiltraadt Oldermand,
H. Br. Scheller, strengt vilde gjen'nemføre den nye O rd
ning, havde den efter Svendenes Fremstilling haft meget
uheldige Følger, en ved Paasketid ankommen Svend var
strax rejst igjen, og næsten 50 fremmede Svende vare ved
St. Hans tagne herfra.
Overfor disse Kjendsgjerninger viste Magistraten sig
betænkelig, og efter en af den afgiven Erklæring blev det
saa ved et kongeligt Missive til den af Oktober 1759 ord
net saaledes, at kun de Svende skulde omskikkes, der be-
gjærede det, de andre skulde have Ret til selv at søge sig
en Mester, ligesom det skulde staa Mesterne frit for at an
tage de Svende, de behøvede; Antagelsen skulde dog ske
ved dem selv eller i deres Forfald ved Krofaderen eller ved
en i deres Arbejde staaende Svend, men absolut ikke ved
Oldgesellerne.
Et var dog Ordningen paa Papiret, et A n
det Virkeligheden, Oldgesellerne »sprechede« stadigt Sven
de.
1770 klagede Krofaderen over, at Oldgesellerne, den
tyske Carl Wismar og den danske Rasmus Hansen, vilde
hindre ham i at fæste Svende, og da Oldermanden fore
holdt dem det, forsvarede de sig saa »ubesindigt«, at han
meldte dem til Politimesteren. De bleve domte til hver at
bøde 3 Rd., men derfor ophørte Oldgesel-Sprechningen ikke.
De følgende Oldgeseller Peter Andreas Gerrich Magdebur-
ger og Hans Poulsen Aalborg vedblev dermed, skjondt og-
saa de bleve idomte Bøder, nu 5 Rd. hver, og 1781 kla
gede Lavet til Magistraten: Mesterne kunde ingen Svende
faa uden med Oldgesellernes Vilje »efter Yndest og Doucør«.
Oldgesellerne »tilsprechede eller indskikkede« de le
dige Svende, Oldgesellerne, som slet ikke omtales i Lavets
1 0 0
Væsentlig om Svendene.