112 / 192
Væsentlig om Svendene.
IOI
Artikler af 1682 og først fik lovlig Grund under Fødderne
ved det kongelige Missive af November 1748, der henviser
til, at Lavets tidligere Artikler af 1681 bestemte, at der
mellem Svendene skulde være to Skaffere.
Oldgesellerne,
af hvilke, som vi have set, den ene var dansk og den an
den tysk, ere altsaa en Slags selvvoxen Institution, der ikke
lod sig kue, men nok udvide.
I Februar 1775 indstillede
Magistraten til Kongen, at Lavet fremtidig burde have ikke
to, men fire Oldgeseller.
Da Rusland i 1773 havde over
draget Danmark den hertugelige Del af Holsten, var her
ved hele Holsten kommen til Danmark, og de tyske Svende
protesterede herefter imod, at en Holstener kunde vælges
som tysk Oldgesel, men lige saa lidt vilde de danske Svende
have en Holstener som dansk Oldgesel, og for at komme
herudover, var det nu, at Magistraten foreslog, at Skoma
gersvendene fremtidig skulde have fire Oldgeseller, en for
Kjøbenhavn, en for Norge, en for Kongens »øvrige Pro
vinser, hvorunder Slesvig og Holsten«, og en tysk.
For
slaget blev godkjendt ved et kongeligt Missive af 13. Maj
1775, men istedenfor at der herved skulde være kommen
Ro i Gemytterne, rejste der sig nu en hel Storm. En hel
Del navnlig tyske Mestere gjorde gjældende, at den trufne
Ordning havde opbragt de tyske Svende, der negtede at
arbejde, ja vilde rejse herfra; af de fire Oldgeseller burde
to være danske og to tyske »i Proposition af Svendenes
Antal, som dog mest ere tyske«, Oldermanden havde helt
egenmægtigt henvendt sig til Magistraten om Sagen.
Imod denne Fremstillings Rigtighed protesterede imid
lertid strax en lignende Række danske Mestere. Olderman
den havde handlet efter de tyske Svendes Ønske, og det
var de tyske Mestere, der af Lyst til at »chikanere« Older
manden havde ophidset dem; den trufne Ordning maatte
endelig vedblive, ti følte de tyske Svende, at de kunde
»spille Herrer over Anordningerne«, vilde de udjage »vore